Af Lars Christiansen
I Dagbladet Information foregår der for tiden et såkaldt kritisk selvopgør på venstrefløjen i almindelighed og avisen selv i særdeleshed. Det kommer dog aldrig rigtig i gang, da anstændige og besindige mennesker som Georg Metz og Stig Dalager lægger låg på og bedyrer (som en vis folkekær politiker), at der ikke er noget at komme efter: Totalitære fristelser og voldsromantik var der overhovedet ikke tale om, i hvert fald kun hos et forsvindende lille mindretal, der reelt ingen indflydelse havde, slet ikke på Information osv. Og i øvrigt har ’68erne skabt det fantastiske samfund, vi har i dag etc.
Balladen på avisen begyndte, da historikeren Morten Thing blev interviewet d. 2. januar om Peter Øvigs blekingegadebandebøger. Thing benyttede lejligheden til at tale rigtig meget og meget lidt pænt om Bent Blüdnikow, der bl.a. blev kaldt en ”doven og dårlig historiker”.
Retfærdigvis kom Blüdnikow til orde to uger senere. Og han havde som sædvanlig et par konkrete uhyrligheder i ærmet: f.eks. at Information udkom med sørgerand, da Mao døde i 1976!
Endvidere hævdede han: ”Efter min opfattelse var Blekingegadebanden udsprunget af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen.”
Det var hård kost for Informations trofaste læsercement, der imidlertid fik krisehjælp i et læserbrev fra en mig ukendt professor i statskundskab; Curt Sørensen (nu lykkeligvis emeritus). Han ser Blüdnikow som en magthaver og derfor (!) en ”trussel mod demokrati og frihed, eller blot mod almindelig anstændighed og tolerance”.
Onde tunger hævder, at professorater i universitetets marxistiske æra blev tildelt efter ideologisk ståsted, snarere end kvalifikationer. De prøver, Curt Sørensen giver på sine filosofiske evner, synes at støtte denne påstand. Således kritiserer han ”højrefløjens” ”primitive” historiesyn:
”Fra Edmund Burke til Hayek har højrefløjens teoretikere været monomant optaget af ideernes rolle. Store samfundsmæssige udviklinger, stats- og nationsdannelser, demokratiseringsprocesserne, udviklingen af politiske massebevægelser og revolutioner forklares alene ud fra ideers rolle.”
På god materialistisk vis efterlyser han i stedet ”analyser af komplekse forløb og hele spillet mellem historisk strukturelle forhold og aktørers valg og handlinger på flere niveauer."
Skulle man være interesseret i sådanne analyser kan man finde dem i hans af Kbh.s Hovedbibliotek opmagasinerede opus magnum fra 1976: Marxismen og den sociale orden: spørgsmålet om forklaringen på og ændringen af den sociale orden og det politisk-taktiske element i den marxistiske teoriudvikling.
Værket er kun på 665 sider og skulle være så konsekvent i sit opgør med den ”primitive” borgerlige historieopfattelse, at det ikke indeholder nogen ideer overhovedet!
For hvis man tror på ideer som historisk drivkraft, filosoferer Curt Sørensen videre,
Derfor er der igen brug for den historiske materialisme, ligesom dengang i de rummelige og tolerante 70’ere.
