Ulrik Høy om Nomos

Ulrik Høy skriver i fredagens Weekendavisen følgende om det seneste nummer af tidsskriftet Nomos:

"Der står en del i bladene om lønfest, jobfest, aktiefest, forbrugsfest og andre ufestlige fænomener, og hvem har glæde af den slags? Det peger da kun et sted hen: på penge, pengefråds og pengetænkning, så lad os efterlyse ny dannelse og nye idealer til efterfølgelse og lad os gå direkte til toppen. Til danske toppolitikere og topledere i erhvervet. Hvad har de egentlig at gøre godt med, når de kommer ud i verden og udgyder deres ånd? Nej vel. Det står sløjt til. Derfor et par par godord til inspiration og opbyggelse:

'Lad os et kort øjeblik hvile ved tanken om en dansk koncernchef eller toppolitiker, der ved en international forhandling ubesværet skifter mellem sprogene tysk, italiensk, fransk, spansk og engelsk, som kan sin Holberg og Kierkegaard på fingerspidserne, passager fra Goethes Faust udenad, alenlange shakespearske blankvers, ovidske oder og meget andet godt fra Europas bugnende åndelige forrådskamre. En sådan klassisk dannet forretningsmand, der først efter sin dannelsesrejse har sat sig ind i principperne bag »lean-production«, et sådant i sandhed globaliseret renæssancemenneske ville kunne udrette økonomiske mirakler og vælte sine europæiske og oversøiske samarbejdspartnere omkuld, al den stund også den økonomiske magt er sprogligt og kulturelt forankret. Magten, den økonomiske og politiske, ligger i sproget.'

Ja, sådan skriver dr.phil. Søren F. Fauth, født 1971, forskningslektor og oversætter, i det seneste nummer af NOMOS, et med årene mere og mere tankevækkende tidsskrift. Det er ikke kun inspireret tale, det er uforskammet inspireret tale, for det sætter fingeren på det ømme punkt: den økonomisk ensporede og dimensionsløse topleder.

[…]

Søren Fauth fortsætter: 'I USA og England har man i erhvervslivet længe været klar over, at en klassisk skolet litterat fra et af landets eliteunuiversiteter (Yale, Harvard, Chicago, Cambridge, Oxford) er mindst lige så meget værd som en økonom. Hvornår mon det går op for de danske koncerner, at diversitet og åndfuldhed rimer ganske fortrinligt på økonomisk rentabilitet? Det danske arbejdsmarked, både det offentlige og private, er håbløst forældet, forstokket og dødt. Hvor er alle filosofferne, litteraterne, kunsthistorikerne og sprogeksperterne i de danske ministerier, i de store virksomheder?'

Det er da festlig snak, skævt og kontroversielt, og hvor er det godt, at det kommer fra et ungt menneske, som onkel Svend ville sige, for havde han sagt det selv, var der dømt både Jeronimus og Rasmus Modsat. Nu står det som et festlig korrektiv til det sædvanlige bavl, og så bemærker Søren Fauth, der tilhører en ny dansk elite af forskere og kulturpersoner, at der ikke længere er noget professorat i tysk ved danske universiteter. Der er der vist ved Copenhagen Business School, og det siger noget om fraværet af dannelse, tradition og substans ved det klassiske universitet, for jeg går ud fra, at tysk er gjort til pengetysk ved Business-universitetet.

Det var som sagt i NOMOS nummer 2, femte årgang, at disse inspirerende overvejelser kom til udtryk. Vil man læse mere om åndens og sprogets deroute i et ensrettet Europa, så klik ind på hjemmesiden www.nomos-dk.dk […]'