tirsdag den 26. juli 2011

Any double standards?

Their victims don't care about motives


søndag den 24. juli 2011

Norsk terror og holbergsk logik

Af Jesper M. Rosenløv

Det har været forfærdende at følge begivenhederne i Norge i disse dage. Den feje og barbariske skændselsgerning, der blev udført i Oslo og på Utøya af Anders Behring Breivik kan kun fylde ethvert normalt tænkende menneske med væmmelse og afsky. 86 unge mennesker mistede livet på Utøya og 7 som følge af terrorbombningen i Oslo. Disse mennesker og deres pårørende fortjener at blive mindet og behandlet med respekt.

Desto større er overraskelsen og væmmelsen, når vi er vidner til, at medier, debattører og politikere forsøger at udnytte denne tragedie og dens ofre til en politisk manifestation. Der gik under 24 timer fra forbrydelsen til, at venstrefløjen herhjemme forsøgte at slå politisk plat på tragedien. Ofrene var endnu ikke lagt i jorden, før de blev udvalgt til at spille en rolle i venstrefløjens politiske cirkus.

Som Uriasposten allerede har dokumenteret, står diverse medier ikke tilbage for at anvende stærkt politiserende ”eksperter”. Og i deres forhippelse på at få skabt ”en dansk forbindelse” fik DR2 endda forvekslet Breivik med ”Fjordman” (læs mere her). Pinligt!

De politicerende mediers vinkling af tragedien taler også for sig selv, når det f.eks. blev fremhævet, at der i Breiviks manifest, 2083 – A European Declaration of Independence, udtaltes en positiv vurdering af den danske regerings og Anders Fogh Rasmussens optræden i Muhammedsagen (s.347-8) samt om Morten Messerschmitts modstand mod sharialoven og EU-kommissionens holdning til sharia i Europa (s. 317, 596). Formålet med at fremhæve dette er naturligvis, at spinde en ende over det forhold, at Breivik på disse punkter synes at dele holdninger med danske borgerlige politikere. Og i forlængelse heraf er associationstrickets logik vel at antyde, at hvis man deler Foghs eller Messerschmidts holdninger mht. Muhammedkrisen eller Sharia, ja, så er man en potentiel Breivik. De burde skamme sig.

De venstredrejede debattørers udgydelser og de politicerende mediers vinkling af tragedien står alt i alt i dæmoniseringens tegn. Nu skal alt konservativt og patriotisk lægges for had. Hvor usmageligt og utroværdigt - men desværre forudsigeligt.

Det kommer derfor sikkert ubelejligt for venstrefløjen, at lange passager af Breiviks manifest var et afskrift af den amerikanske terrorist Ted Kaczynskis manifest Industrial Society and Its Future fra 1995 (The Unabomber's Manifesto) – et manifest, hvis tankegods kategoriseres som anarcho-primitivisme. Kaczynski kritiserede især ”the leftist psychology” (de afsnit Breivik især har kopieret) samt den moderne civilisation og teknologi. Visse af Kaczynskis skrifter blev trykt i det anarkistiske tidsskrift Green Anarchy. Så hvornår kaster pressen sig mon over anarkisterne?

Breiviks mentale univers er i det hele taget (ikke overraskende) bizart. Han kalder sig ganske vist kulturkonservativ og konservativ revolutionær og forsøger at hente legitimitet for sin udåd fra en konservativ og national kritik af masseindvandring og multikultur.

Men hans selvopfattelse og inspirationskilder kommer vel bedst til udryk i hans titulatur i indledningen af sit manifest: Justiciar Knight Commander for Knights Templar Europe and one of several leaders of the National and pan-European Patriotic Resistance Movement. Hans "mytologiske" univers kredser i det hele taget mest omkring en dyrkelse af tempelriddere og frimurersymbolik. Se f.eks. hans propaganda-video. Gad vide, hvornår pressen kaster sig over frimurerne.

Han anser Japan og Sydkorea som idealer, men citerer til tider Mao med anerkendelse. Dertil kommer en sær og selvopfundet ”kristen” jihadisme, hvor der loves en belønning i ”Kingdom of Heaven”, hvis man udlever sit martyrium. Han beundrer derfor ikke overraskende de muslimske jihadisters mentale styrke og motivation og hylder i højere grad en paneuropæisk nationalisme end egentlig fædrelandskærlighed.

Se, dette alt dette hokus pokus har intet med nationalkonservatismen i den aktuelle danske debat at gøre. Hvis venstrefløjen skal have deres associationstrick til at gå op, må det derfor blive ud fra en ren holbergsk logik: Morlille kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten... Vorherre til hest.