Nomos 5:2

Af Morten Uhrskov Jensen

Nedenfor følger undertegnedes forord til det seneste nummer af Nomos, der kom på gaden lige inden nytår. Ulrik Høy har været så venlig at give Nomos 5:2 fyldig omtale i sin bagsideklumme i gårsdagens Weekendavis (se indlæg nedenfor).

Forord

Dette nummer indledes med et tankevækkende essay af Tomas Kierstein, Systemet i muddergrøften. Enhver tidsalder må se de udfordringer i øjnene, som kommer til at bestemme tiden. Systemet, som Kierstein definerer det, kan ikke erkende udfordringerne, da det er bundet til en tilværelsesforståelse, der hele tiden har været falsk, men som, indtil den muslimske indvandring tog fart, har været i stand til at erobre og fastholde magten til at bestemme begreberne. Det kan Systemet ikke blive ved med, og Kierstein fortæller hvorfor.
Lars Hedegaard undersøger i Den hellige krig, hvordan det centrale begreb i islam, jihad, skal forstås. Med en universitetsverden, der er optaget af at forklare jihad som først og fremmest en stræben efter at blive et bedre menneske, er det velgørende at få defineret, at der i jihad latent ligger den aggressive og ekspanderende jihad, der i ret uforandret form igennem 1400 år har fortalt sine tilhængere, at de bør stræbe efter at udvide islams magtområde. Resultaterne af Lars Hedegaards undersøgelse burde ikke være kontroversielle, men er det nok alligevel i en tid, der har besluttet sig for – næsten for enhver pris – at insistere på, at islam ikke har nogen kerne, men kun fortolkninger.
At dele af Konservativ Ungdom i 30’erne lod sig fascinere af de totalitære styreformer syd for den danske grænse, er velkendt. Langt mindre kendt er det, at dele af det danske socialdemokratis ungdom heller ikke kunne sige sig fri for den totalitære fristelse. Det er Christian H. Skovs fortjeneste, at denne underbelyste del af Socialdemokratiets historie tages op i Totalmagten ved arbejderklassen. Således sættes der lys på det forhold, at et frit folkestyre ikke var nogen selvfølge, heller ikke for den ikke-revolutionære del af arbejderklassen.
Søren Fauth skriver i Om åndens og sprogets deroute i et ensrettet Europa
om den åndelige armod, som præger vor tid. Det er et sært paradoks, at vores anseelige velstand på mange områder synes at stå i et omvendt proportionalt forhold til vores viden. Søren Fauth argumenterer overbevisende for, at vi heller ikke i længden kan bevare denne velstand, hvis ikke vi erkender, at en fortsat skaberkraft fra vor side betinger en fastholdelse også af de humanistiske fag.
Morten Messerschmidt er sit partis kyndige EU-ordfører. I sin gennemgang af EU´s udvikling siden Rom-traktaten i 1957 fortæller han om en organisation, der på en række områder ikke engang er i stand til at leve op til sine egne målsætninger, og som ikke mindst udmærker sig ved at se de europæiske nationalstater som en fjende, der skal bekæmpes, i stedet for som dem, der konstituerer og skaber Europa.
Christian T. Lund runder rækken af artikler af. Humor har alle dage været et godt våben, og det er den også her, hvor Lund spidder tilhængerne af en liberal indvandringspolitik. Det gør han ved at påpege det misforhold, der eksisterer mellem på den ene side den gode vilje og på den anden side lysten til at være med til at betale prisen for en fejlslagen politik.
I dette nummer er der anmeldelser af Front og bro og Budstikken. Særligt den første anmeldelse skal ses som en meget grundig indføring til den omfangsrige bog om Flensborg Avis.

Redaktøren

Læs mere/ bestil her