Lennon-evangeliet

Af Lars Christiansen

”I Herning skyder man ikke John Lennon”, skrev Per Højholt. Meget kan man sige om hedens driftige hovedstad, som Højholt åbenbarer i al sin uhygge i digtet Early morning idyl, men det er ikke et sted, hvor man skyder popmusikkens fredsapostel. En mere nederdrægtig, ondskabsfuld handling lader sig næppe tænke. Det ville heller ikke gavne det lokale erhvervsliv.

Alle elsker John Lennon, alle ønsker fred på jord og helt som forventet har radioen pumpet hans juleslager Happy Xmas (War is over) ud i æteren hele måneden. Her ønskes vi en ”fun” jul og opfordres til at ”stop all the fight”, for ”War is over, if you want it” osv. osv. Fred være med disse fade, velmenende vers, som mange åbenbart holder af. Om ikke andet understreger de, hvilken radikalt anderledes kraft og tyngde der findes i den ”hellig sang med himmelsk lyd”, der tonede til julegudstjenesten i (vor lukningstruede) Skt. Pauls Kirke i Nyboder. Den Danske Salmebog er stadigvæk langtidsholdbar kvalitetspoesi til folket, hvis nogen skulle være i tvivl.

I år var det dog ikke nok at slukke for radioen, hvis man ville slippe for Lennon: I et forkromet juleshow fra Liverpool, sendt på DR, blev juleevangeliet opført som gadeteater, bl.a. til melodien af tåreperseren og megahittet Imagine. Man skulle egentlig mene, at denne gamle hippiesalmes fredsbudskab passer godt til højtiden, men hvad er det lige for en verden, Lennon ønsker vi skal forestille os? Det er en verden uden religion (!), uden grænser, uden ejendom, uden forskelle, en verden, hvor der ikke er noget at dræbe og dø for, uden himmel (!) og helvede, hvor alle mennesker lever ”for i dag” og deler alt med hinanden. Ikke underligt, at Imagine er Amnesty Internationals officielle hymne, men måske lidt underligt, at en eksplicit anti-religiøs sang fremføres til et pompøst juleshow. Men fred være med det; lad dem der orker ophidses.

Mit krybende ubehag, da jeg sad der foran skærmen, har ikke noget at gøre med krænkede religiøse følelser pga. en blasfemisk tekst; det bunder i en gammel, indgroet modvilje mod sangen, uanset hvor jeg støder på den. I det skjulte har jeg skammet mig lidt over, at jeg ikke bare finder melodien gedigen træls, men også det milde, humane budskab. Kan man tillade sig det? Gør det mig til et slet menneske?

Ubehaget skyldes ikke tekstens naivitet, Ingemann er også naiv, om end på et højere niveau. Det skyldes ikke forargelse over, at en mangemillionær synger ”imagine no possesions”, og egentlig heller ikke, at hans drøm om ”one-world” kun kan virkeliggøres i et diktatur. Meget kan man sige om Lennon, men diktator in spe, nej vel! Hans utopi fylder mig med mild rædsel, fordi jeg simpelthen ikke ville kunne holde ud at leve i den, hvis den blev virkelighed; i min verden er hans drømmeverden steril og hygiejnisk, uden smag og farve; et dødkedeligt, blodfattigt, neutraliseret og afpolitiseret unisex paradis, blottet for lidenskaber. Hvor der ikke er noget ”at dø for”, er der heller ikke noget at leve for.

Lennon har selv beskrevet Imagine som en ”en anti-religiøs, anti-nationalistisk, anti-konventionel, anti-kapitalistisk sang, men fordi den har sukkerdrys bliver den accepteret.” Der er dog ikke kun tale om negativ opbyggelighed, forsikrede han, sangen har også et positivt budskab: ”den er praktisk talt det kommunistiske manifest.” Hvordan det skulle praktiseres fremgår af ægteparret John Lennon & Yoko Ono’s irreelt eksisterende paradis ”Nutopia”, grundlagt 1. april 1973, hvis flag meget passende var kridhvidt og hvis internationalhymne bestod af et par sekunders stilhed; begge dele understreger tristessen og tomheden i Lennons utopi; her er der absolut ikke noget at stå op til om morgenen, og det var derfor kun konsekvent, at John og Yoko skabte de såkaldte ”Bed-ins”; spektakulære medie-stunts, hvor de blev i sengen hele dagen til ære for verdenspressen og verdensfreden etc.

Set i det lys foretrækker jeg alligevel Hernings tvivlsomme idyl. Her kan man i det mindste synge af karsken bælg: ”Vær velkommen, Herrens år, / og velkommen herhid! / Sandheds Gud! lad dit hellige ord / oplive, oplyse det høje Nord! / Velkommen, nytår, og velkommen her!”