Om en vinkling

Af Morten Uhrskov Jensen

Så kom den da, dagens glade nyhed, og så endda lige fra morgenstunden. I flere nyhedsindslag på TV, i Politiken og på 180 grader, hvorfra jeg har sakset de følgende citater. Alle, jeg har hørt eller læst udtale sig om emnet, er positivt overraskede, da tallene viser, at der nu virkelig er mulighed for at gøre noget for integrationen. Der er sådan set kun et enkelt lille aber dabei. Ingen af dem, der har udtalt sig, synes på nogen måde at være hæmmede af overdrevne kundskaber udi regningens svære kunst, så her følger en pædagogisk gennemgang af tallene og de – det skal indrømmes – i sammenhængen ganske morsomme citater.

Overskriften hos 180 grader lyder »Etnisk kriminalitet skyldes ikke 2.g-ere«. I en »omfattende« undersøgelse af alle, der er anbragt på sikrede institutioner for unge kriminelle (og nej, vi taler ikke om bortkastning af affald uden for de dertil indrettede beholdere for at komme til at tilbringe tid dér), viser det sig, at 66 pct. har en anden baggrund end dansk, og at 70 pct. af disse 66 pct. er såkaldt etniske unge fra flygtningefamilier. Forskningschef Bo Ertmann, der har stået bag undersøgelsen, udtaler, at »Vi kan se, at andengenerationsindvandrere på institutionerne er mindre belastede end de etnisk danske og væsentligt mindre belastede end de unge med flygtningebaggrund.« Der er ifølge 180 grader opstået tvivl i Bo Ertmanns sind om årsagen til den høje etniske kriminalitet. I kriminalitetsdebatten har man, siger Ertmann, hidtil ment, at de etniske unge »rives i stykker« i spændingen mellem to kulturer, den danske og den tredjeverdenskultur, de unge har rødder i. I stedet foreslår Bo Ertmann, at flygtningebørnene er mere kriminelle, fordi »krigsarrene er tatoveret ind i familiens historie.«

De to radikale politikere Manu Sareen og Morten Østergaard var begge begejstrede for undersøgelsens resultater. Sareen mente, at det med den ny viden ville være muligt afgørende at nedbringe kriminaliteten blandt etniske unge fra flygtningefamilier, da vi nu kender baggrunden for deres kriminalitet. Østergaard var glad, idet der nu ikke længere kunne dannes myter om andengenerationsindvandreres høje kriminalitet, da den jo var langt lavere end den, som unge fra flygtningefamilier havde.

Så langt så godt. Nu kommer vi til det med regnekundskaberne. Når 66 pct. af de unge kriminelle har en anden baggrund end dansk, så er der altså 34 pct. af de kriminelle, der har en dansk baggrund. Og når 70 pct. af de 66 pct. udgøres af unge med flygtningebaggrund, så udgør de 46 pct. af den samlede gruppe. Tilbage bliver gruppen af andengenerationsindvandrere, der udgør 30 pct. af de 66 pct., hvilket bliver 20 pct. af den samlede gruppe. Vi har altså nu splittet tallene op og kan se, at danske unge udgør 34 pct., andengenerationsindvandrere 20 pct. og unge fra flygtningefamilier 46 pct. af det samlede antal kriminelle på de sikrede afdelinger. For at få et billede af hvor lidt eller meget kriminel den enkelte gruppe er, må vi imidlertid se på, hvor stor en del af det samlede antal unge i Danmark, den enkelte gruppe unge udgør. De tal kender jeg ikke eksakt, og jeg har derfor valgt at sætte de to grupper af ikke-dansk oprindelse til en større andel, end de efter alt at dømme har. (Hvis jeg ikke satte tallet for de ikke-danske grupper så højt, ville slutresultatet naturligvis vise en endnu større relativ kriminalitet blandt de ikke-danske unge.) Jeg sætter nu andelen af danske unge til 80 pct., gruppen af andengenerationsindvandrere til 10 pct. og unge fra flygtningefamilier også til 10 pct. af den samlede gruppe unge i Danmark. Da gruppen af danske unge er 8 gange større end hver af de to andre grupper, kan vi nu blot gange de to respektive grupper med 8 for at finde ud af, hvordan de forholder sig relativt i forhold til gruppen af danske unge. Når man ganger 20 (nemlig den procentdel, som andengenerationsindvandrerne tegner sig for) med 8, så får man tallet 160. Og når man ganger 46 (nemlig den procentdel, som unge fra flygtningefamilier tegner sig for) med 8, så får man tallet 368. Disse to tal, 160 og 368, skal sammenholdes med tallet 34 (nemlig den procentdel, som de danske unge tegner sig for). Når man dividerer 160 med 34, så får man ret præcist 4,7. Og når man dividerer 368 med 34, så får man, igen ret præcist, 10,8.

Nu kan vi begynde at konkludere. I forhold til danske unge er andengenerationsindvandrere 4,7 gange så kriminelle. Man kan også udtrykke det sådan, at gruppen af andengenerationsindvandrere har en overkriminalitet på 470 pct. i forhold til gruppen af danske unge. Og unge af flygtningefamilier er tilsvarende 10,8 gange så kriminelle som danske unge. Og igen kan det udtrykkes, som at denne gruppe har en overkriminalitet på 1080 pct. i forhold til danske unge.

Jeg når i skrivende stund frem til, at der kan være to forklaringer på, at dagens historie kan have fået den helt groteske vinkling, som den har. Den ene går ud på, at det samlede journalistkorps må anse deres publikum for gennemført dårligt begavede og altså ude af stand til at gennemskue det absurde i de konklusioner, man har været vidne til dagen igennem. Den anden mulighed er, som jeg nævnte i indledningen, at de simpelthen ikke kan regne. Der kan selvfølgelig være tale om en skønsom blanding af begge dele. Uanset hvad må man gøre op med sig selv, om man skal grine eller græde. Tage det alvorligt kan man selvsagt ikke. Eller kan man? Det kommer nok an på, om man finder de interviewede eller tallenes tale interessant.