En smule kamp, måske?

Af Morten Uhrskov Jensen

Jeg udfordrede i Weekendavisen den 23. december Jens-Martin Eriksen til enten at beklage sin brug af tyske gloser (Weekendavisen 12. december) eller til direkte at kalde mig nazisympatisør. Han synes at ville gøre ingen af delene.

Det ærgrer mig noget, at Jens-Martin Eriksen ikke vil lege med. Jeg så ellers for mig, at det omsider var muligt at diskutere teserne i Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksens bog Adskillelsens politik. Jeg tog fejl. Hverken Stjernfelt eller Eriksen orker tilsyneladende at spille bold med dem, som er deres primære modstandere, nemlig dem til højre. Og det er da egentlig mærkeligt, når vi nu har noget at sige om deres bog. Vi kunne f.eks. beskylde dens overordnede tese for at være noget makværk, idet den kun bygger på forfatternes forestillinger om verdens ideelle beskaffenhed, ikke om verdens faktiske tilstand. Men det er svært for os at skabe en debat om ovenstående, idet Stjernfelt og Eriksen synes at have det bedst, når de har uhindret adgang til Weekendavisens spalter, samtidig med at de ikke behøver at besvære sig med gendrivelsens svære kunst. Måtte Stjernfelt og Eriksen også fremover have held med deres forehavende. En vis skadefryd må dog være mig forundt, når jeg konstaterer, at Stjernfelt og Eriksen således ikke ønsker eller evner at deltage i debatten, andet end som udråbere af det sidste nye fra den kulturneutrale front.