Multikulturens fallit – igen igen

Af Jesper M. Rosenløv

I går kunne Poul Erik Skammelsen fra grænsen mellem Myanmar og Thailand rapportere om naturkatastrofen i Myanmar (TV-2, Dags Dato, 14. maj 2008 kl. 22.50 - 23.25). I flere dage har man kunnet konstatere, at militærstyret i Myanmar har vist sig særdeles usamarbejdsvillig overfor internationale hjælpeorganisationer, der ønsker at komme de nødstedte til hjælp. I Skammelsens indslag blev en vigtig omstændighed inddraget i forsøget på at forklare juntaens manglende vilje til samarbejde; Størstedelen af de mennesker, der er ramt af katastrofen, udgøres nemlig af karenere – en etnisk gruppe, styret i årevis har forsøgt at udrense.

For Gud ved hvilken gang må det konstateres, at harmonien i multietniske ”samfund” er særdeles skrøbelig og til hver en tid kan afløses af åben konflikt.

Vi, der lever i et samfund uden konkurrerende etniske grupper, må prise os lykkelige over den høje grad af tillid, den forholdsvis problemfrie interaktion mellem borgerne og den politiske stabilitet vort samfund besidder…endnu…