torsdag den 15. januar 2009

Kulturkampen er ved at blive til virkelighed

Uddrag fra Søren Krarup: "Et godt år", Tidehverv, Nr. 1, januar, 2009, s.1-2.

http://tidehverv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=789




[…]


Der sker noget i Danmark. Der har fundet en kulturkamp sted. Den udfolder sig fortsat. Det tegner til et godt år.
*
Også selv om Systemskiftet af 2001 er ved at blive rullet tilbage og den politiske dagsorden mister sin friskhed og substans. Vores statsministers udvikling er i mine øjne en sørgelig historie. Dette dygtige, karakterfulde menneske, som i sin nytårstale 2002 proklamerede kulturkampen som det egentligt afgørende, hvis udfald ville være bestemmende for Danmarks fremtid, antager i stadigt stigende grad skikkelse af en ordinær politiker, som ikke er bundet af andet end karriere og succes. Jeg troede, han var bundet af Danmarks skæbne og dansk kulturs eksistens. Jeg troede derfor, at han i virkeligheden var skeptisk over for EU og havde hjertet med i Muhammedkrisens opgør med islamisme og lovreligiøs fundamentalisme. Jeg troede, det var kristendom og danskhed, der var hans uopgivelige udgangspunkt - selv om jeg havde forståelse for, at en statsminister ikke kan handle og tale på samme måde som os andre.
Men meget tyder på, at jeg tog fejl. Meget i det forløbne år peger på, at Systemskiftets friskhed er i aftagende og ved at blive afløst af det velkendte fedteri for medier og meningsmålinger og det politisk korrekte. En "grøn" statsminister - det var ikke det, vi forventede. En EU-taktiker, som synes at vente på lejligheden til at lokke sit folk ind i den overnationale gummicelle og nægte danskerne mulighed for at stemme nej til gummicellen. En Anders Fogh Rasmussen med flere, for hvem intet er vigtigere end partiet og det taktiske spil på Christiansborg og i Bruxelles.
Det var ikke dette, der lå i det så optimistisk proklamerede Systemskifte, og samtidig med, at denne udvikling sætter min politiske naivitet i perspektiv, tegner de opmuntrende oplevelser i Aalborg og Aarhus og andetsteds et billede af en ikke-politisk bevægelse, som i anden og også dybere forstand betegner et systemskifte. I åndelig henseende, i folkelig og kulturel forstand, en problemstilling, der ikke henholder sig til mandater og succes, en national, ja eksistentiel selvbesindelse, som gør kristendom og danskhed til andet og mere end et slagord.
Det er denne bevægelse, der varsler et godt år. Og som jeg altså møder stadigt flere udtryk for. Jeg læser f.eks. med megen glæde, hvad tidsskriftet Nomos skriver, ligesom det er opmuntrende at deltage i de møder, Nomos arrangerer, og høre de selvstændige og uortodokse indlæg og foredrag. Her tænkes der nyt. Her bliver gamle problemstillinger brudt op. Morten Uhrskov Jensen og hans medarbejdere gør et godt arbejde, der er så fornyende, at der må være øren for det i Aalborg og Aarhus.
Jeg vil anbefale Nomos, næste gang jeg kommer dér.
*
Et nyt skud på det folkeligt-kulturelle træ, som lykkeligvis synes at slå rod på vore universiteter, er det netop udkomne blad Critique, som nogle studenter i Aarhus har startet. Jeg vil anbefale bladet på det bedste. Det udgives af studenter, der kalder sig konservative, og den konservatisme, som Critique står for, er ikke politisk i dårlig forstand, men søger mod det principielle eller grundlæggende.

[…]

Den sidste udgivelse, der skal omtales i denne sammenhæng, er bogen "Den borgerlige Orden", som udkom på Gyldendal for et par måneder siden, og hvor undertitlen "Tanker om borgerlighed og kultur" ikke er tomme ord. For der er både tænksomhed, omtanke og sans for, hvad kultur og borgerlighed egentlig er, i denne bog, som således føjer sig ind i en voksende bevægelse i nutiden, og bogen fortjener en grundig anmeldelse. Den vil den også få. Her skal der kun peges på, hvorledes en kulturkamp er i gang og fører til initiativer og bøger, som sætter en ny problemstilling ved at gøre det evigt aktuelle, for så vidt det konservative, nyt og uafviseligt.
Lad os glæde os over det! Lad os i det politiske systemskiftes forfald glæde os over det åndelige og kulturelle systemskifte, som ingen kan være blind for. Kulturkampen er faktisk ved at blive til virkelighed. Man møder den overalt - også i Aalborg og Aarhus.
Den lover os et godt år.