Om at gøre i egen rede

Af Morten Uhrskov Jensen

Nedenstående kommentar blev ikke optaget i Kristeligt Dagblad. Det var jeg da ked af, idet Preben Brandt ville have haft godt af at konfronteres med en anden udlægning - den virkeligt-virkelige - end den vittighed af en konstruktion, som han diverterede Kristeligt Dagblads læsere med hin dag.

Skulle nogen af denne blogs læsere støde på Preben Brandt, må de gerne hilse og sige, at tilbudet om en direkte debat står ved magt. Emnet er ganske vist for alvorligt til at grine af, men det ville dog more mig at klæde en mand af, som i forvejen ikke har noget tøj på.

"Fredag den 22. august bragte Kristeligt Dagblad en artikel, »Grønlændere udsat for minoritetschikane«. Under læsningen kom det til at stå klart, at her var endnu et eksempel på en person, der finder det opportunt at udtale sig stærkt nedladende om sine landsmænd. Når udtalelserne så oven i købet fremsættes af en mand, der i egen forståelse taler de dårligst stilledes sag, bliver hykleriet til at tage og føle på.

Historien er kendt. 10 grønlandske familier er fraflyttet Gellerupparken i Århus på grund af vold og trusler om vold forøvet og fremsat af muslimer sammesteds. Kendsgerningerne er afskyvækkende, og retningen er ikke til at tage fejl af. I disse år får Danmark i stigende omfang boligområder, hvor den muslimske majoritet terroriserer de tilbageværende minoriteter til at underkaste sig de normer, der sættes af det muslimske majoritetssamfund, eller de tvinges til at søge andre steder hen. Denne realitet fik følgende ord med på vejen af Preben Brandt, speciallæge i psykiatri og formand for Rådet for socialt udsatte: »De svage grupper i samfundet vil altid forsøge at finde nogen, der er endnu svagere. Eksemplet fra Århus viser, at en gruppe unge indvandrere føler sig overset og trådt på af for eksempel bedrestillede danskere og derfor i afmagt reagerer over for endnu dårligere stillede, i dette tilfælde grønlænderne. Det er en dominoeffekt: Hvis vi behandler nogen skidt, behandler de andre skidt«.
Udtalelsen er en udsøgt hån mod den danske befolkning, der igennem 25 år forgæves har forsøgt at holde trit med en udlændingepolitik og en tilstrømning, der var gået amok. Resultatet er stedse alvorligere kulturkonflikter, som vi altså har set det i Gellerupparken.

Det er mur- og nagelfast, at de danskere, der har betalt (og betaler) prisen for den danske elites syner om det multikulturelle samfund, har været de dårligst stillede. De danskere (i det konkrete tilfælde grønlændere), der af økonomiske grunde har været henvist til de sociale boligbyggerier, har på krop og sjæl fået at mærke, at den danske elite ikke var tilfreds med blot at være en dansk elite, men i stedet følte sig kaldet til at omskabe Danmark i sit eget billede. Og skabelsen af dette billede betød, at det var bydende nødvendigt at åbne landets grænser for mennesker fra den tredje verden, først og fremmest muslimer. Da det samtidig forholdt sig så bekvemt, så det ikke var selv samme elite, der måtte bære byrderne af indvandringen, så var alt jo godt, sikkert også for Preben Brandt. Men de socialt og økonomisk ringest stillede danskere kom i sandhed til at mærke, at de havde fået barskere herrer. Således kunne Preben Brandt og den øvre middelklasse nyde den frugt, der i sig bærer selvgodheden og den selvsmagende og omkostningsfrie humanisme. Udgifterne væltedes over på underklassen, en underklasse, den velstillede middelklasse alligevel helst spotter for dens bondskhed og uvidenhed.

Preben Brandt er en hykler. I egen selvforståelse er han uden tvivl et velmenende menneske, der arbejder for, at flere midler skal tilflyde de dårligst stillede. Men ingen kan blæse og have mel i munden på samme tid. Når Preben Brandt vælger i realiteten at undskylde de utilgivelige og i forhold til Danmark og danskerne kulturfjendtlige handlinger, der har fundet sted i Gellerupparken, så har han valgt side. Så ved de dårligst stillede danskere, at han har valgt dem fra. Så kan han være nok så meget formand for Rådet for socialt udsatte. Det nytter alt sammen ikke noget. Han har valgt at placere sig sammen med resten af den elite, som har øvet så megen uoprettelig skade for Danmark, men først og fremmest for de danskere, hvis sag han Gud hjælpe mig hævder at tale.
For at omskrive ovenstående citat af Preben Brandt, så kunne det i stedet hedde, at »en stor gruppe danskere er igennem 25 år blevet trådt på af selvretfærdige danskere fra den øvre middelklasse«.

Til slut skal lyde en opfordring til Preben Brandt. Jeg går ud fra, at han mener at vide noget om de dårligst stillede i Danmark. Jeg mener tilsvarende at vide noget om den førte danske udlændingepolitik i perioden 1983-2008, herunder dens konsekvenser. Jeg deltager gerne i et debatmøde med Preben Brandt. Så kan vi jo hver især fremlægge vores syn på de dårligst stillede og på årsagerne hertil."