Af Jesper M. Rosenløv
Vi fortsætter rejsen rundt i multikulturens sammenbrud verden over (jf. del 1 og del 2). I denne uge kom det atter til et sådan sammenbrud. Denne gang i Belgien. Mandag måtte premierminister Yves Leterme give op. Kun fire måneder holdt samlingsregeringen og koalitionen mellem flamlænderne og vallonerne. Samlingsregeringen har siddet siden april og kom til efter, at Belgien igennem 9 måneder (!) havde været uden regering. Belgien kan således næppe siges at være et samfund præget af flerkulturel harmoni.
Det interessante er dog, at der trods alt er tale om to grupper, der godt nok har forskelligt sprog og til dels religion (de fransktalende vallonere er katolikker, mens de flamsktalende i Flandern har en stor andel protestanter), men som begge trods alt tilhører det, man med rimelighed kunne kalde den vesteuropæiske kristne kulturkreds. Trods dette kan de altså heller ikke få det multikulturelle projekt til at lykkes – hvordan i al verden skulle man så på længere sigt kunne skabe harmoni mellem Europas indfødte befolkninger og store grupper af indvandrere fra den muslimske verden, kunne man spørge?