Vi har modtaget nedenstående åbne brev fra Tomas Kierstein til justistsministeren. Vi behøver vel næppe bemærke, at ministeren ikke har svaret, og at ingen aviser har haft lyst til at trykke brevet. Derfor bringes det her.
Vedr. ytringer, fremsat ved demonstrationer i København
Kære Brian Mikkelsen
Danske borgere har i de seneste par dage oplevet, hvorledes folkevalgte og topfolk i politiet billedligt talt har stået i kø for at udtrykke fordømmelse af udtalelser, som en menig politibetjent påstås at være fremkommet med under en demonstration mod Israels intervention i Gaza.
På den baggrund undrer det, at de samme politikere og topfolk fra politietaten ikke har reageret i synderlig grad på de udtalelser, der faldt ved en anden demonstration få dage før den ovennævnte.
Jeg var selv i selskab med bl.a formanden for Trykkefrihedsselskabet, Hr. Lars Hedegaard, til stede ved sidstnævnte demonstration, der afholdtes på Rådhuspladsen i København, den 10. januar i år. Den var foranlediget af Dansk Zionistforbund til støtte for Israels ret til selvforsvar.
Under demonstrationen havde en gruppe moddemonstranter taget opstilling på den anden side af sporvejenes bygning ved Rådhuspladsen. Vi var i første omgang uvidende om det - men ikke længe.
Pludselig dukkede en ung svensk blogger, Ted Ekeroth, op, og fortalte, at han netop havde filmet en gruppe moddemonstranter, der bl.a heilede og udslyngede forbandelser imod demokratiet, imod Danmark og imod jøderne som folkegruppe. Desuden fremkom gruppen med direkte opfordringer til drab på jøder.
Videoen af disse hændelser, der nogle dage senere bragtes i DR-TVs program "Aftenshowet", kan endvidere ses på følgende internetlænke:
http://tedekeroth.wordpress.com/2009/01/11/fredsmanifestation-vs-hatpropaganda/
Vedr. ytringer, fremsat ved demonstrationer i København
Kære Brian Mikkelsen
Danske borgere har i de seneste par dage oplevet, hvorledes folkevalgte og topfolk i politiet billedligt talt har stået i kø for at udtrykke fordømmelse af udtalelser, som en menig politibetjent påstås at være fremkommet med under en demonstration mod Israels intervention i Gaza.
På den baggrund undrer det, at de samme politikere og topfolk fra politietaten ikke har reageret i synderlig grad på de udtalelser, der faldt ved en anden demonstration få dage før den ovennævnte.
Jeg var selv i selskab med bl.a formanden for Trykkefrihedsselskabet, Hr. Lars Hedegaard, til stede ved sidstnævnte demonstration, der afholdtes på Rådhuspladsen i København, den 10. januar i år. Den var foranlediget af Dansk Zionistforbund til støtte for Israels ret til selvforsvar.
Under demonstrationen havde en gruppe moddemonstranter taget opstilling på den anden side af sporvejenes bygning ved Rådhuspladsen. Vi var i første omgang uvidende om det - men ikke længe.
Pludselig dukkede en ung svensk blogger, Ted Ekeroth, op, og fortalte, at han netop havde filmet en gruppe moddemonstranter, der bl.a heilede og udslyngede forbandelser imod demokratiet, imod Danmark og imod jøderne som folkegruppe. Desuden fremkom gruppen med direkte opfordringer til drab på jøder.
Videoen af disse hændelser, der nogle dage senere bragtes i DR-TVs program "Aftenshowet", kan endvidere ses på følgende internetlænke:
http://tedekeroth.wordpress.com/2009/01/11/fredsmanifestation-vs-hatpropaganda/
Jeg vil derfor gerne spørge Dem:
Kan De give mig en forklaring på diskrepansen mellem det engagement, som udvises af folkevalgte og topfolk i politietaten i de to ovennævnte forskellige - men dog principielt forbundne sager om ytringer?
Hvordan kan man undgå at få en alarmerende fornemmelse: En måske-fornærmelse, udslynget af en politibetjent under en ophedet situation, anskues tilsyneladende som en alvorligere forseelse og en større trussel end klart dokumenterede, grove ulovlige opfordringer til mord på baggrund af etnicitet og religiøs overbevisning?
Sidstnævnte opfordringer var endda garneret med en hilsen, som de truende formodentlig næppe har lært at kende gennem et studie af Roms historie, men snarere fra praksis inden for det nazistiske voldsregimente.
Jeg vil tillade mig at uddybe spørgsmålet ved at referere til et brev, som en af mine forgængere, på Den Danske Forenings formandspost, foreningens nuværende juridiske konsulent, jur.dr. Ole Hasselbalch, skrev til Deres partifælle, tidl. Statsminister Poul Schlüter i 1991.
Deri advarede Hasselbalch mod de forventelige følger af den udlændingepolitik, som den daværende borgerlige regering førte.
Når man læser dette brev - som Poul Schlüter i øvrigt valgte at ignorere totalt - kan man ikke finde én forudsigelse fra Hasselbalch, som ikke nu er blevet overhalet i overmål af begivenhederne.
Hvordan tror De, det påvirker almindelige danskere at betragte myndighedernes ejendommelige prioriteringer i denne situation?
Hvilke konsekvenser tror De, det vil have, hvis der breder sig den opfattelse, at myndighederne er mere optagede af kammertoneproblemer end af regulære mordtrusler og antisemitisme og at man ikke skal forvente beskyttelse mod vold og trusler. Kan det mon ikke føre til, at borgerne begynder at overveje, hvorledes de så selv kan beskytte familien?
Kan De, hr. justitsminister, fortælle mig, hvornår myndighedstopfigurer glemte, at statens voldsmonopol bygger på en byttehandel: Borgerne deponerer deres ret til selvforsvar, mod at staten beskytter dem.
Alene deri består jo den moralske ret til dette monopol. Øvrigheden har ingen moralsk ret til at indgå selvmordspagter på vore vegne. Hverken som individer eller som nation. At gøre det er at pervertere det demokratiske mandat.
Afslutningsvis:
Hvordan føles det (det er jo moderne at spørge alle herom) at få netop ovennævnte spørgsmål fra en forening, som "anstændige borgerlige" igennem snart 22 år har søgt at stemple med slet skjulte referencer til nazisme og fascisme?
Jeg forventer intet svar. Jeg er i det hele taget blevet nøjsom i mine forventninger til jer, de folkevalgte.
Men det ville glæde mig, hvis De overrasker mig - gerne med et rigtigt menneskesvar fra én dansker til en anden - uden spindoktorers mellemkomst og brug af de standardsvar, Deres embedsværk har forsynet Dem med.
Bedste hilsener
Tomas Kierstein,
formand for Den Danske Forening
Kan De give mig en forklaring på diskrepansen mellem det engagement, som udvises af folkevalgte og topfolk i politietaten i de to ovennævnte forskellige - men dog principielt forbundne sager om ytringer?
Hvordan kan man undgå at få en alarmerende fornemmelse: En måske-fornærmelse, udslynget af en politibetjent under en ophedet situation, anskues tilsyneladende som en alvorligere forseelse og en større trussel end klart dokumenterede, grove ulovlige opfordringer til mord på baggrund af etnicitet og religiøs overbevisning?
Sidstnævnte opfordringer var endda garneret med en hilsen, som de truende formodentlig næppe har lært at kende gennem et studie af Roms historie, men snarere fra praksis inden for det nazistiske voldsregimente.
Jeg vil tillade mig at uddybe spørgsmålet ved at referere til et brev, som en af mine forgængere, på Den Danske Forenings formandspost, foreningens nuværende juridiske konsulent, jur.dr. Ole Hasselbalch, skrev til Deres partifælle, tidl. Statsminister Poul Schlüter i 1991.
Deri advarede Hasselbalch mod de forventelige følger af den udlændingepolitik, som den daværende borgerlige regering førte.
Når man læser dette brev - som Poul Schlüter i øvrigt valgte at ignorere totalt - kan man ikke finde én forudsigelse fra Hasselbalch, som ikke nu er blevet overhalet i overmål af begivenhederne.
Hvordan tror De, det påvirker almindelige danskere at betragte myndighedernes ejendommelige prioriteringer i denne situation?
Hvilke konsekvenser tror De, det vil have, hvis der breder sig den opfattelse, at myndighederne er mere optagede af kammertoneproblemer end af regulære mordtrusler og antisemitisme og at man ikke skal forvente beskyttelse mod vold og trusler. Kan det mon ikke føre til, at borgerne begynder at overveje, hvorledes de så selv kan beskytte familien?
Kan De, hr. justitsminister, fortælle mig, hvornår myndighedstopfigurer glemte, at statens voldsmonopol bygger på en byttehandel: Borgerne deponerer deres ret til selvforsvar, mod at staten beskytter dem.
Alene deri består jo den moralske ret til dette monopol. Øvrigheden har ingen moralsk ret til at indgå selvmordspagter på vore vegne. Hverken som individer eller som nation. At gøre det er at pervertere det demokratiske mandat.
Afslutningsvis:
Hvordan føles det (det er jo moderne at spørge alle herom) at få netop ovennævnte spørgsmål fra en forening, som "anstændige borgerlige" igennem snart 22 år har søgt at stemple med slet skjulte referencer til nazisme og fascisme?
Jeg forventer intet svar. Jeg er i det hele taget blevet nøjsom i mine forventninger til jer, de folkevalgte.
Men det ville glæde mig, hvis De overrasker mig - gerne med et rigtigt menneskesvar fra én dansker til en anden - uden spindoktorers mellemkomst og brug af de standardsvar, Deres embedsværk har forsynet Dem med.
Bedste hilsener
Tomas Kierstein,
formand for Den Danske Forening
