Med 1930’ernes tysk-arabiske alliance (hvor stormuftien af Jerusalem, Amin el-Husseini, havde tætte forbindelser til de nazistiske spidser) in mente - og med heilende Hamas-tilhængere i de københavnske gader frisk på nethinden (jf. indlæg nedenfor), er nedenstående citat fra Albert Speers erindringer vel interessant:
Speer: ”Hvordan Hitler forestillede sig en statskirke, kunne man slutte af en fortælling, han ofte vendte tilbage til, og som han havde hørt af en delegation af arabere: Da muhammedanerne – sådan forklarede gæsterne – i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået tilbage ved slaget ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhammedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen med sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne. Som følge af erobrernes racemæssige underlegenhed ville disse ikke i længden have kunnet hævde sig mod de i landets barskere natur opvoksede og stærkere indbyggere, hvorfor til sidst ikke araberne, men muhammedaniserede germanere ville være stået i spidsen for dette islamiske verdensrige!
Hitler plejede at slutte denne fortælling med følgende betragtning: ’Vi har i det hele taget det uheld, at vi har en forkert religion. Hvorfor har vi ikke japanernes – de, der betragter offeret for fædrelandet som det højeste? Også den muhammedanske religion ville være langt bedre egnet for os end kristendommen med dennes slappe tolerance’.”
[Fra Albert Speer: Erindringer 1933-1945. (Kbh.) Schønberg 2003, s.89. Se ligeledes : Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers: Halvmåne og hagekors - Det Tredje Rige, araberne og Palæstina. Informations Forlag 2008]
