Af Jesper M. Rosenløv
The Telegraph bragte for et stykke tid siden historien om en ganske opsigtvækkende afsløring i britisk politik. Den store stigning i antallet af indvandrere over det sidste årti skyldes til dels en bevidst politisk dagsorden hos Labour.
Konspirationsteori? Nej, desværre. At det forholder sig således, bevidnes af Andrew Neather, en tidligere rådgiver for Tony Blair, Jack Straw og David Blunkett. Ifølge Neather forsøgte ministre at ændre landet radikalt og skabe et ”sandt multikulturelt samfund” for at kunne udstille højrefløjens holdninger til dette - underforstået højrefløjens politisk ukorrekte holdninger. Man ønskede "to rub the Right's nose in diversity". Derfor gennemførte man bevidst fra 2000/2001 en slappere indvandringspolitik for at “åbne Storbritannien for masseindvandring”. 2,3 millioner er kommet til landet på den konto, anslås det!
Det var naturligvis ikke Neathers ønske at skabe opsigt m.h.t. denne udmelding, da han tilbage i oktober kom med et længere lallende forsvar for multikulturalismen i The Evening Standard. Men det kom han vist til.
Neather løfter også sløret for, at Labour ikke turde drøfte deres politik åbent, da man var bange for reaktionen blandt partiets egne kernevælgere. "But ministers wouldn't talk about it. In part they probably realised the conservatism of their core voters: while ministers might have been passionately in favour of a more diverse society, it wasn't necessarily a debate they wanted to have in working men's clubs in Sheffield or Sunderland." Lyder det bekendt?
Gad vide om vi her har at gøre med et generelt træk ved venstrefløjen i disse år? At øge indvandringen mest muligt – og helst fra kulturfremmede egne af verden – synes i hvert fald at være en hjertesag for mange. Det kan jo undre, når vi ser de massive problemer dette afstedkommer. Men i denne historie har vi måske en af forklaringerne på, hvorfor det er så attraktivt for visse partier.
