onsdag den 12. november 2008

Den borgerlige orden


Af Kasper Støvring

Jeg har netop udgivet antologien Den borgerlige orden. Tanker om borgerlighed og kultur sammen med Morten Ebbe Juul Nielsen. Her lidt fra indledningen:

"Denne bogs tilblivelseshistorie er måske symptomatisk for noget af det, vi som redaktører håber bogen udtrykker. Nogenlunde sideløbende har vi, på meget forskellige måder, udviklet borgerlige tanker på universitet og i den offentlige debat, og vi har været engagerede i miljøer, der forsker i kultur og kulturbegrebet. Ingen af os har oplevet den til hetz grænsende marginalisering, som borgerlige akademikere og intellektuelle fra generationen før os efter alt at dømme led under i tiden omkring halvfjerdserne.

Selvom det ville være løgn at sige, at det ligefrem er comme il faut at bekende sig til borgerlige tanker på landets universiteter og i det, man med fare for manglende præcision kan kalde ”toneangivende kredse” i landets kulturliv, så er borgerlige synspunkter dog blevet en naturlig del af ideernes flora og fauna bemeldte steder, og ikke noget der anses som decideret artsfremmed, som noget der kun kan trives som ugræs i forstæderne og på landet. Sagt på en anden måde: der har været et forsigtigt holdnings- og stemningsmæssigt ”borgerligt tøbrud” over de seneste ti-tyve år, og vi er som redaktører og bidragsydere i høj grad børn af denne mentale klimaforandring.

Vi har altså ikke følt os som hverken usselt undertrykte eller heroiske martyrer, men blot som borgerligt orienterede i et relativt venstreorienteret miljø. Derfor var det ikke unaturligt, at vore veje krydsedes, og at vi efter et stykke tid begyndte at brygge på ideen om en saglig, åben og udadvendt bog om borgerlig kultur. For selvom vi ikke har følt os som marginaliserede, har vi dog begge oplevet en form for underskud, nemlig et underskud af borgerlig (selv)bevidsthed og (selv)forståelse vedrørende netop kulturen og kulturens betydning. I dette forord vil vi gerne prøve at forklare, hvad vi ønsker med denne bog, og hvorfor ”borgerlig kultur” er et relevant emne at tage op i denne form.

Den borgerlige orden – tanker om borgerlighed og kultur samler en række artikler af yngre borgerlige skribenter med markante meninger og en velfunderet viden om både borgerlighed og kultur. Udgangspunktet for bogen er den opfattelse, at borgerligheden – som den har udspillet sig politisk og i en vis gad også intellektuelt de sidste årtier – har manglet en dybere refleksion over det kulturelle grundlag for overhovedet at have en borgerlig orden baseret på frihed, lighed for loven, tillid og velstand. Debatten og det politiske arbejde har været alt for fokuseret på praktiske og dagsaktuelle problemer, oftest med et snævert økonomisk eller teknisk og administrativt perspektiv.

Årsagerne til denne borgerlige manko på kulturdebattens konto er flere. Liberalt orienterede tenderer til at skyde kulturelle spørgsmål fra sig, eller snarere anse dem for at høre hjemme i et snævert ikke-offentligt, strengt personligt og i sidste ende subjektivistisk regi. Kulturelle idealer og ideer anses som blotte præferencer, overfladefænomener, der kan anskueliggøres og behandles på lige fod med valget mellem to mærker kaffebønner.

Konservativt orienterede har ikke sådanne kvababbelser vedrørende kulturspørgsmålenes offentlige karakter, men tenderer omvendt til en tilbageholdenhed med at sætte ord på de ideer og værdier, de mener gør sig gældende i kulturen, og til at udvise en skepsis vedrørende betimeligheden af at diskutere, snarere end blot forudsætte, kulturelle idealer. Derudover er kulturspørgsmål i sig selv vanskeligt at håndtere – for venstreorienterede såvel som for borgerlige. Det skyldes måske, at der er et gran sandhed i både den liberales og den konservatives tilbageholdenhed i forhold til at gøre kultur til genstand for offentlig, rationel diskussion: da kultur ikke kan forstås som noget af den enkelte uafhængigt, er der et subjektivistisk element i kultur; og da kultur er en form for baggrundsfigur eller nødvendig forudsætning, på baggrund af hvilken vi handler og tænker, er kultur i en vis forstand ”uudsigelig.” Med fare for at udsætte os selv og vores bidragsydere for en boomerang: borgerlige har ikke været gode eller modige nok til, på trods af disse vanskeligheder, at formulere tanker om kultur og kulturens rolle i en borgerlig optik."