tirsdag den 26. juli 2011
søndag den 24. juli 2011
Norsk terror og holbergsk logik
Af Jesper M. Rosenløv
Det har været forfærdende at følge begivenhederne i Norge i disse dage. Den feje og barbariske skændselsgerning, der blev udført i Oslo og på Utøya af Anders Behring Breivik kan kun fylde ethvert normalt tænkende menneske med væmmelse og afsky. 86 unge mennesker mistede livet på Utøya og 7 som følge af terrorbombningen i Oslo. Disse mennesker og deres pårørende fortjener at blive mindet og behandlet med respekt.
Desto større er overraskelsen og væmmelsen, når vi er vidner til, at medier, debattører og politikere forsøger at udnytte denne tragedie og dens ofre til en politisk manifestation. Der gik under 24 timer fra forbrydelsen til, at venstrefløjen herhjemme forsøgte at slå politisk plat på tragedien. Ofrene var endnu ikke lagt i jorden, før de blev udvalgt til at spille en rolle i venstrefløjens politiske cirkus.
Som Uriasposten allerede har dokumenteret, står diverse medier ikke tilbage for at anvende stærkt politiserende ”eksperter”. Og i deres forhippelse på at få skabt ”en dansk forbindelse” fik DR2 endda forvekslet Breivik med ”Fjordman” (læs mere her). Pinligt!
De politicerende mediers vinkling af tragedien taler også for sig selv, når det f.eks. blev fremhævet, at der i Breiviks manifest, 2083 – A European Declaration of Independence, udtaltes en positiv vurdering af den danske regerings og Anders Fogh Rasmussens optræden i Muhammedsagen (s.347-8) samt om Morten Messerschmitts modstand mod sharialoven og EU-kommissionens holdning til sharia i Europa (s. 317, 596). Formålet med at fremhæve dette er naturligvis, at spinde en ende over det forhold, at Breivik på disse punkter synes at dele holdninger med danske borgerlige politikere. Og i forlængelse heraf er associationstrickets logik vel at antyde, at hvis man deler Foghs eller Messerschmidts holdninger mht. Muhammedkrisen eller Sharia, ja, så er man en potentiel Breivik. De burde skamme sig.
De venstredrejede debattørers udgydelser og de politicerende mediers vinkling af tragedien står alt i alt i dæmoniseringens tegn. Nu skal alt konservativt og patriotisk lægges for had. Hvor usmageligt og utroværdigt - men desværre forudsigeligt.
Det kommer derfor sikkert ubelejligt for venstrefløjen, at lange passager af Breiviks manifest var et afskrift af den amerikanske terrorist Ted Kaczynskis manifest Industrial Society and Its Future fra 1995 (The Unabomber's Manifesto) – et manifest, hvis tankegods kategoriseres som anarcho-primitivisme. Kaczynski kritiserede især ”the leftist psychology” (de afsnit Breivik især har kopieret) samt den moderne civilisation og teknologi. Visse af Kaczynskis skrifter blev trykt i det anarkistiske tidsskrift Green Anarchy. Så hvornår kaster pressen sig mon over anarkisterne?
Breiviks mentale univers er i det hele taget (ikke overraskende) bizart. Han kalder sig ganske vist kulturkonservativ og konservativ revolutionær og forsøger at hente legitimitet for sin udåd fra en konservativ og national kritik af masseindvandring og multikultur.
Men hans selvopfattelse og inspirationskilder kommer vel bedst til udryk i hans titulatur i indledningen af sit manifest: Justiciar Knight Commander for Knights Templar Europe and one of several leaders of the National and pan-European Patriotic Resistance Movement. Hans "mytologiske" univers kredser i det hele taget mest omkring en dyrkelse af tempelriddere og frimurersymbolik. Se f.eks. hans propaganda-video. Gad vide, hvornår pressen kaster sig over frimurerne.
Han anser Japan og Sydkorea som idealer, men citerer til tider Mao med anerkendelse. Dertil kommer en sær og selvopfundet ”kristen” jihadisme, hvor der loves en belønning i ”Kingdom of Heaven”, hvis man udlever sit martyrium. Han beundrer derfor ikke overraskende de muslimske jihadisters mentale styrke og motivation og hylder i højere grad en paneuropæisk nationalisme end egentlig fædrelandskærlighed.
Se, dette alt dette hokus pokus har intet med nationalkonservatismen i den aktuelle danske debat at gøre. Hvis venstrefløjen skal have deres associationstrick til at gå op, må det derfor blive ud fra en ren holbergsk logik: Morlille kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten... Vorherre til hest.
Det har været forfærdende at følge begivenhederne i Norge i disse dage. Den feje og barbariske skændselsgerning, der blev udført i Oslo og på Utøya af Anders Behring Breivik kan kun fylde ethvert normalt tænkende menneske med væmmelse og afsky. 86 unge mennesker mistede livet på Utøya og 7 som følge af terrorbombningen i Oslo. Disse mennesker og deres pårørende fortjener at blive mindet og behandlet med respekt.
Desto større er overraskelsen og væmmelsen, når vi er vidner til, at medier, debattører og politikere forsøger at udnytte denne tragedie og dens ofre til en politisk manifestation. Der gik under 24 timer fra forbrydelsen til, at venstrefløjen herhjemme forsøgte at slå politisk plat på tragedien. Ofrene var endnu ikke lagt i jorden, før de blev udvalgt til at spille en rolle i venstrefløjens politiske cirkus.
Som Uriasposten allerede har dokumenteret, står diverse medier ikke tilbage for at anvende stærkt politiserende ”eksperter”. Og i deres forhippelse på at få skabt ”en dansk forbindelse” fik DR2 endda forvekslet Breivik med ”Fjordman” (læs mere her). Pinligt!
De politicerende mediers vinkling af tragedien taler også for sig selv, når det f.eks. blev fremhævet, at der i Breiviks manifest, 2083 – A European Declaration of Independence, udtaltes en positiv vurdering af den danske regerings og Anders Fogh Rasmussens optræden i Muhammedsagen (s.347-8) samt om Morten Messerschmitts modstand mod sharialoven og EU-kommissionens holdning til sharia i Europa (s. 317, 596). Formålet med at fremhæve dette er naturligvis, at spinde en ende over det forhold, at Breivik på disse punkter synes at dele holdninger med danske borgerlige politikere. Og i forlængelse heraf er associationstrickets logik vel at antyde, at hvis man deler Foghs eller Messerschmidts holdninger mht. Muhammedkrisen eller Sharia, ja, så er man en potentiel Breivik. De burde skamme sig.
De venstredrejede debattørers udgydelser og de politicerende mediers vinkling af tragedien står alt i alt i dæmoniseringens tegn. Nu skal alt konservativt og patriotisk lægges for had. Hvor usmageligt og utroværdigt - men desværre forudsigeligt.
Det kommer derfor sikkert ubelejligt for venstrefløjen, at lange passager af Breiviks manifest var et afskrift af den amerikanske terrorist Ted Kaczynskis manifest Industrial Society and Its Future fra 1995 (The Unabomber's Manifesto) – et manifest, hvis tankegods kategoriseres som anarcho-primitivisme. Kaczynski kritiserede især ”the leftist psychology” (de afsnit Breivik især har kopieret) samt den moderne civilisation og teknologi. Visse af Kaczynskis skrifter blev trykt i det anarkistiske tidsskrift Green Anarchy. Så hvornår kaster pressen sig mon over anarkisterne?
Breiviks mentale univers er i det hele taget (ikke overraskende) bizart. Han kalder sig ganske vist kulturkonservativ og konservativ revolutionær og forsøger at hente legitimitet for sin udåd fra en konservativ og national kritik af masseindvandring og multikultur.
Men hans selvopfattelse og inspirationskilder kommer vel bedst til udryk i hans titulatur i indledningen af sit manifest: Justiciar Knight Commander for Knights Templar Europe and one of several leaders of the National and pan-European Patriotic Resistance Movement. Hans "mytologiske" univers kredser i det hele taget mest omkring en dyrkelse af tempelriddere og frimurersymbolik. Se f.eks. hans propaganda-video. Gad vide, hvornår pressen kaster sig over frimurerne.
Han anser Japan og Sydkorea som idealer, men citerer til tider Mao med anerkendelse. Dertil kommer en sær og selvopfundet ”kristen” jihadisme, hvor der loves en belønning i ”Kingdom of Heaven”, hvis man udlever sit martyrium. Han beundrer derfor ikke overraskende de muslimske jihadisters mentale styrke og motivation og hylder i højere grad en paneuropæisk nationalisme end egentlig fædrelandskærlighed.
Se, dette alt dette hokus pokus har intet med nationalkonservatismen i den aktuelle danske debat at gøre. Hvis venstrefløjen skal have deres associationstrick til at gå op, må det derfor blive ud fra en ren holbergsk logik: Morlille kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten... Vorherre til hest.
mandag den 18. oktober 2010
Den danske udlændingepolitik er brudt sammen
Af Jesper M. Rosenløv
I en ny artikel skrevet til Tidsskriftet NOMOS, viser Morten Uhrskov Jensen, at den danske udlændingepolitik er brudt sammen. Stramningerne i udlændingepolitikken i form af f.eks. 24-årsregel og tilknytningskrav, som VKO har gennemført siden 2002, kan nemt omgås - og bliver det.
En rapport fra oktober 2009 udarbejdet af SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd – tidligere Socialforskningsinstituttet) viser nemlig, at indvandrere fra tredjelande trods regeringens forsøg på at hindre netop dette, stadig henter deres ægtefæller i oprindelseslandet. Med andre ord: kædevandringerne fortsætter med uformindsket styrke!
Årsagen skal findes i EU´s opholdsdirektiv fra 2003, der bl.a. resulterede i Metock-dommen i 2008. Opholdsdirektivet er et resultat af EU’s krav om fri bevægelighed inden for EU’s grænser – en hjørnesten i gennemførelsen af det indre marked. Som Uhrskov skriver:
”Opholdsdirektivet vurderes af EU-kommissionen og EU-domstolen at være en central forudsætning for etablering af et indre marked, der var grundtanken bag Rom-traktaten fra 1957. Det danske retsforbehold gælder derfor ikke i denne relation, da opbygningen af det indre marked i EU antages at have en højere prioritet end retsforbeholdet og noget, som ingen medlemslande kan undslå sig.”
Uhrskov illustrer i sin artikel, hvorledes netop disse EU-regler kan og bliver brugt til at hente ægtefæller til Danmark fra tredjelande.
Det er skræmmende og sørgelig læsning. Ikke mindst fordi regeringen og støttepartiet, Dansk Folkeparti, stadig bryster sig af at føre ”en stram, men fair indvandringspolitik”.
Sandheden er, at EU reelt har umuliggjort, at Danmark kan føre en selvstændig og stram udlændingepolitik. Og fra 2014 er det helt slut. Da træder det såkaldte Stockholm-program nemlig i kraft. Dermed overgår beslutningerne på flygtninge-/indvandrerområdet helt til EU’s organer.
De to EU-begejstrede regeringspartier, V og K, ved selvfølgelig alt dette. Men de vælger ikke overraskende ikke at gøre noget.
Mere skuffende – og på grænsen til det bedrageriske – er det imidlertid, at det parti, der har slået sig op på at være garanten for en stram dansk udlændingepolitik, nemlig Dansk Folkeparti, heller ikke løfter en finger.
Fra velunderrettet kilde vides det, at toppen i Dansk Folkeparti, er ganske klar over, hvorledes tingenes tilstand er!
Man ved, at udlændingepolitikken er brudt sammen – og man kender naturligvis også årsagen: EU-reglerne. Alligevel vælger man intet at gøre. Hvorfor?
Kalkulen i DF-toppen er givet denne: Vi kan nok intet gøre ved EU-reglerne. Desuden ønsker vi at komme med i regeringen efter næste valg. Derfor gælder det for alt i verden om at lægge EU-striden med V og K død.
Med andre ord – DF-toppen lugter ministerposter og vælger derfor at se igennem fingre med sammenbruddet på udlændingeområdet, da dette uundgåeligt vil føre frem til en diskussion om helt centrale dele af Danmarks forhold til EU. En diskussion DF for alt i verden vil undgå at tage med V og K netop nu.
Dermed står vi – det danske folk – i en situation, hvor DF totalt har svigtet det mandat, danske vælgere har givet partiet. Man foregiver at være ”strammere”, men i virkeligheden er DF nu en del af problemet. Og når dette svigt reelt er et svigt af folk og fædreland, kan man håbe, at folkets og historiens dom bliver hård over DF og deres levebrødspolitikere.
Intet under, at Uhrskov valgte at forlade Dansk Folkeparti, som han meddelte I DR2 Deadline igår.
Desuden er det glædeligt, at Dansk Samling nu (efter mange års dvale som græsrodsforening) har besluttet sig for at igangsætte den proces, der skal til for at stille op til folketingsvalg.
I en ny artikel skrevet til Tidsskriftet NOMOS, viser Morten Uhrskov Jensen, at den danske udlændingepolitik er brudt sammen. Stramningerne i udlændingepolitikken i form af f.eks. 24-årsregel og tilknytningskrav, som VKO har gennemført siden 2002, kan nemt omgås - og bliver det.
En rapport fra oktober 2009 udarbejdet af SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd – tidligere Socialforskningsinstituttet) viser nemlig, at indvandrere fra tredjelande trods regeringens forsøg på at hindre netop dette, stadig henter deres ægtefæller i oprindelseslandet. Med andre ord: kædevandringerne fortsætter med uformindsket styrke!
Årsagen skal findes i EU´s opholdsdirektiv fra 2003, der bl.a. resulterede i Metock-dommen i 2008. Opholdsdirektivet er et resultat af EU’s krav om fri bevægelighed inden for EU’s grænser – en hjørnesten i gennemførelsen af det indre marked. Som Uhrskov skriver:
”Opholdsdirektivet vurderes af EU-kommissionen og EU-domstolen at være en central forudsætning for etablering af et indre marked, der var grundtanken bag Rom-traktaten fra 1957. Det danske retsforbehold gælder derfor ikke i denne relation, da opbygningen af det indre marked i EU antages at have en højere prioritet end retsforbeholdet og noget, som ingen medlemslande kan undslå sig.”
Uhrskov illustrer i sin artikel, hvorledes netop disse EU-regler kan og bliver brugt til at hente ægtefæller til Danmark fra tredjelande.
Det er skræmmende og sørgelig læsning. Ikke mindst fordi regeringen og støttepartiet, Dansk Folkeparti, stadig bryster sig af at føre ”en stram, men fair indvandringspolitik”.
Sandheden er, at EU reelt har umuliggjort, at Danmark kan føre en selvstændig og stram udlændingepolitik. Og fra 2014 er det helt slut. Da træder det såkaldte Stockholm-program nemlig i kraft. Dermed overgår beslutningerne på flygtninge-/indvandrerområdet helt til EU’s organer.
De to EU-begejstrede regeringspartier, V og K, ved selvfølgelig alt dette. Men de vælger ikke overraskende ikke at gøre noget.
Mere skuffende – og på grænsen til det bedrageriske – er det imidlertid, at det parti, der har slået sig op på at være garanten for en stram dansk udlændingepolitik, nemlig Dansk Folkeparti, heller ikke løfter en finger.
Fra velunderrettet kilde vides det, at toppen i Dansk Folkeparti, er ganske klar over, hvorledes tingenes tilstand er!
Man ved, at udlændingepolitikken er brudt sammen – og man kender naturligvis også årsagen: EU-reglerne. Alligevel vælger man intet at gøre. Hvorfor?
Kalkulen i DF-toppen er givet denne: Vi kan nok intet gøre ved EU-reglerne. Desuden ønsker vi at komme med i regeringen efter næste valg. Derfor gælder det for alt i verden om at lægge EU-striden med V og K død.
Med andre ord – DF-toppen lugter ministerposter og vælger derfor at se igennem fingre med sammenbruddet på udlændingeområdet, da dette uundgåeligt vil føre frem til en diskussion om helt centrale dele af Danmarks forhold til EU. En diskussion DF for alt i verden vil undgå at tage med V og K netop nu.
Dermed står vi – det danske folk – i en situation, hvor DF totalt har svigtet det mandat, danske vælgere har givet partiet. Man foregiver at være ”strammere”, men i virkeligheden er DF nu en del af problemet. Og når dette svigt reelt er et svigt af folk og fædreland, kan man håbe, at folkets og historiens dom bliver hård over DF og deres levebrødspolitikere.
Intet under, at Uhrskov valgte at forlade Dansk Folkeparti, som han meddelte I DR2 Deadline igår.
Desuden er det glædeligt, at Dansk Samling nu (efter mange års dvale som græsrodsforening) har besluttet sig for at igangsætte den proces, der skal til for at stille op til folketingsvalg.
fredag den 24. september 2010
Dumme, men gode
Af Thomas Helbig Hansen
Det kunne se ud som et paradoks: Jo mere vi taler om viden og uddannelse som nøglen til fremtidig velfærd, jo dummere bliver vi.
Tag blot dette eksempel fra en dansk arbejdsplads i mediebranchen.
Her sidder tre unge mennesker i starten af 20'erne og snakker hyggeligt i en pause, og pludselig siger den ene: 'Hvorfor er det i grunden helligdag på lørdag?' En længere pause efterfølges af et bud fra een af kammeraterne: 'Er det ikke den dér grundlovsdag?' Ny pause, og så: 'Jamen, den plejer da ikke at falde på en lørdag, gør den?' 'Næ', lyder svaret, 'det er vist den samme dato hvert år.'
Hvis disse brave unge mennesker har problemer med at identificere d. 5. juni, hvor stor er så sandsynligheden for, at de overhovedet ved hvad Grundloven er for en størrelse? Og kan man videre regne med, at eksempelvis årstallene 1658, 1864 og 1901 siger dem nogetsomhelst?
Uanset hvad har Dansk Folkeparti nu sat sig for at gøre noget. Partiet vil afsætte 10 årlige millioner kr. på finansloven til at bygge et nationalt videnscenter for historie og kulturarvsformidling i Jelling. Det lyder umiddelbart som et nødvendigt og billigt initiativ (de 10 millioner kr. svarer ca. til det beløb, som Københavns Kommune spenderer på at mandsopdække en (1) enkelt ungdomskriminel pr. år). Det er da tilsyneladende heller ikke beløbet, der er den største trussel mod projektet. Den kommer tværtimod fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der ikke er begejstret for forslaget. Som han siger til Kristeligt Dagblad: 'Desuden vil det kræve en afgrænsning af dansk kultur. Jeg tvivler for eksempel på, at Dansk Folkeparti og jeg har samme definition. Jeg synes, at den barmhjertige samaritaner er en del af min kulturarv. Jeg ved ikke, om det er en del af DF's.'
Ifølge lærerformanden er der altså slet ikke tale om noget paradoks: Undervisningen af de opvoksende generationer har ikke primært til formål at gøre os kloge; vigtigere er det, at vi er gode. Lad os håbe, at vi kan leve af det fremover.
Det kunne se ud som et paradoks: Jo mere vi taler om viden og uddannelse som nøglen til fremtidig velfærd, jo dummere bliver vi.
Tag blot dette eksempel fra en dansk arbejdsplads i mediebranchen.
Her sidder tre unge mennesker i starten af 20'erne og snakker hyggeligt i en pause, og pludselig siger den ene: 'Hvorfor er det i grunden helligdag på lørdag?' En længere pause efterfølges af et bud fra een af kammeraterne: 'Er det ikke den dér grundlovsdag?' Ny pause, og så: 'Jamen, den plejer da ikke at falde på en lørdag, gør den?' 'Næ', lyder svaret, 'det er vist den samme dato hvert år.'
Hvis disse brave unge mennesker har problemer med at identificere d. 5. juni, hvor stor er så sandsynligheden for, at de overhovedet ved hvad Grundloven er for en størrelse? Og kan man videre regne med, at eksempelvis årstallene 1658, 1864 og 1901 siger dem nogetsomhelst?
Uanset hvad har Dansk Folkeparti nu sat sig for at gøre noget. Partiet vil afsætte 10 årlige millioner kr. på finansloven til at bygge et nationalt videnscenter for historie og kulturarvsformidling i Jelling. Det lyder umiddelbart som et nødvendigt og billigt initiativ (de 10 millioner kr. svarer ca. til det beløb, som Københavns Kommune spenderer på at mandsopdække en (1) enkelt ungdomskriminel pr. år). Det er da tilsyneladende heller ikke beløbet, der er den største trussel mod projektet. Den kommer tværtimod fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der ikke er begejstret for forslaget. Som han siger til Kristeligt Dagblad: 'Desuden vil det kræve en afgrænsning af dansk kultur. Jeg tvivler for eksempel på, at Dansk Folkeparti og jeg har samme definition. Jeg synes, at den barmhjertige samaritaner er en del af min kulturarv. Jeg ved ikke, om det er en del af DF's.'
Ifølge lærerformanden er der altså slet ikke tale om noget paradoks: Undervisningen af de opvoksende generationer har ikke primært til formål at gøre os kloge; vigtigere er det, at vi er gode. Lad os håbe, at vi kan leve af det fremover.
onsdag den 15. september 2010
Kram en muslim
Af Thomas Helbig Hansen
Kathrine Lilleør opfordrer i Berlingske Tidende til, at vi allesammen hver især krammer en muslim d. 11/9. Hvis man hører til i den generte kategori kan et håndtryk dog også gøre det.
Jamen, hvor er det dog en storartet idé! Lad os starte med at give hånden til Asmaa Abdol Hamid. Eller hvad med at kravle ind i teltet til den arabiske husmor, der krabber formummet rundt i det offentlige rum. Det skal nok skabe en bølge af interkulturel forståelse. For slet ikke at tale om forældremøderne på Holbergskolen: Her vil de muslimske mødre formentlig stå i kø for at deltage ved udsigten til at møde en hærskare af kristne, hvide mænd med åbne arme.
I stedet for dette klodsede forsøg på organiseret blufærdighedskrænkelse kunne vi naturligvis også vælge at bruge årsdagen for angrebet i New York helt anderledes. Nemlig til at reflektere over een af de mest sejlivede myter og mantraer i den offentlige debat: At flertallet af muslimer er moderate og venligtsindede, og bare ønsker at leve i fred og fordragelighed med os andre. For hvad ved vi nemlig om det? Intet som helst. Det så ofte og højt besungne skel mellem de 'rabiate' hhv. de 'moderate' muslimer findes først og fremmest i vore hoveder. At vi i Vesten har opfundet begrebet 'islamisme' for at isolere de grimme ting i islam ændrer jo ikke på, at den 'gode' hhv. den 'onde' muslim har præcis det samme udgangspunkt: Koranen.
Det kan selvfølgelig ikke afvises, at en syndflod af krammere vil kunne få hin enkelte muslim til et øjeblik at glemme den hellige bogs krigeriske tale, men nogen langtidsholdbar virkning skal vi nok ikke håbe på.
Kathrine Lilleør opfordrer i Berlingske Tidende til, at vi allesammen hver især krammer en muslim d. 11/9. Hvis man hører til i den generte kategori kan et håndtryk dog også gøre det.
Jamen, hvor er det dog en storartet idé! Lad os starte med at give hånden til Asmaa Abdol Hamid. Eller hvad med at kravle ind i teltet til den arabiske husmor, der krabber formummet rundt i det offentlige rum. Det skal nok skabe en bølge af interkulturel forståelse. For slet ikke at tale om forældremøderne på Holbergskolen: Her vil de muslimske mødre formentlig stå i kø for at deltage ved udsigten til at møde en hærskare af kristne, hvide mænd med åbne arme.
I stedet for dette klodsede forsøg på organiseret blufærdighedskrænkelse kunne vi naturligvis også vælge at bruge årsdagen for angrebet i New York helt anderledes. Nemlig til at reflektere over een af de mest sejlivede myter og mantraer i den offentlige debat: At flertallet af muslimer er moderate og venligtsindede, og bare ønsker at leve i fred og fordragelighed med os andre. For hvad ved vi nemlig om det? Intet som helst. Det så ofte og højt besungne skel mellem de 'rabiate' hhv. de 'moderate' muslimer findes først og fremmest i vore hoveder. At vi i Vesten har opfundet begrebet 'islamisme' for at isolere de grimme ting i islam ændrer jo ikke på, at den 'gode' hhv. den 'onde' muslim har præcis det samme udgangspunkt: Koranen.
Det kan selvfølgelig ikke afvises, at en syndflod af krammere vil kunne få hin enkelte muslim til et øjeblik at glemme den hellige bogs krigeriske tale, men nogen langtidsholdbar virkning skal vi nok ikke håbe på.
søndag den 12. september 2010
Obskurantismens sejrsmarch
Af Thomas Helbig Hansen.
På listen over væsener, der ifølge islam er inferiøre/urene, finder vi - udover grisen og det kristne menneske - hunden. Den sandhed har en række blinde englændere nu måttet sande på den hårde måde. For godt nok er det i landet på den anden side af Nordsøen forbudt at diskriminere handicappede, men alligevel oplever flere og flere blinde, at de og deres førehunde bliver nægtet adgang til taxaer og busser. Kristeligt Dagblad beretter bl.a. om den 73-årige George Herridge, der blev bedt om at forlade en bybus, fordi en flok muslimske skolebørn skreg op ved synet af hans labrador. Og en talsmand for det britiske blindesamfund fortæller i samme artikel, hvordan en muslimsk taxachauffør blev gal, da hun forsøgte at stige ind i hans taxa med sin hund - for nu blev han nødt til at køre hjem og vaske sig.
Man forbløffes til stadighed over denne tilbagestående slavementalitet, der i eet og alt bøjer sig for 1400 år gamle og absurde regler. Men mest af alt er det forbløffende og bekymrende, at vi i Vesten tilsyneladende intet modtræk har imod obskurantismen.
Hvordan kan de muslimske skoleelevers religiøst betingede hundefrygt blive styrende for reglerne i den kollektive trafik i et vestligt land? Og hvad kommer den muslimske taxachaufførs private religion passageren ved?
Eksemplerne illustrerer endnu engang den simple sandhed, at dagens altoverskyggende problem ikke er islams styrke men Vestens svaghed.
På listen over væsener, der ifølge islam er inferiøre/urene, finder vi - udover grisen og det kristne menneske - hunden. Den sandhed har en række blinde englændere nu måttet sande på den hårde måde. For godt nok er det i landet på den anden side af Nordsøen forbudt at diskriminere handicappede, men alligevel oplever flere og flere blinde, at de og deres førehunde bliver nægtet adgang til taxaer og busser. Kristeligt Dagblad beretter bl.a. om den 73-årige George Herridge, der blev bedt om at forlade en bybus, fordi en flok muslimske skolebørn skreg op ved synet af hans labrador. Og en talsmand for det britiske blindesamfund fortæller i samme artikel, hvordan en muslimsk taxachauffør blev gal, da hun forsøgte at stige ind i hans taxa med sin hund - for nu blev han nødt til at køre hjem og vaske sig.
Man forbløffes til stadighed over denne tilbagestående slavementalitet, der i eet og alt bøjer sig for 1400 år gamle og absurde regler. Men mest af alt er det forbløffende og bekymrende, at vi i Vesten tilsyneladende intet modtræk har imod obskurantismen.
Hvordan kan de muslimske skoleelevers religiøst betingede hundefrygt blive styrende for reglerne i den kollektive trafik i et vestligt land? Og hvad kommer den muslimske taxachaufførs private religion passageren ved?
Eksemplerne illustrerer endnu engang den simple sandhed, at dagens altoverskyggende problem ikke er islams styrke men Vestens svaghed.
onsdag den 1. september 2010
Sognepræst Axel Bang: Tale ved alsangsstævne i Ålborg, 13. august 1940
Vi danske, vi er et meget skeptisk folkefærd. Og det er forresten også kommet til orde i anledning af vore alsangsaftener. Hvad kan det nytte og stå og synge? For så vidt har skeptikerne jo ret. Sang alene, det går det ikke. Men vi ejer alligevel i den rette fædrelandssang en vældig værdi. Den skaber nemlig forbindelse til folkets fortid. Den taler til os om, hvad vi skal i dag. Og den styrker vort håb til fremtiden. Det er rigtigt nok, der er også meget uægte guld i de fædrelandssange, vi har sunget her i Danmark. Men i stormtider, der blæser alt det undervægtige bort som avner og kernen lever. Sådan er der også i det, vi har sunget om vort lands fortid mangt og meget, som ikke er i stand til at bestå for sandhedens dom. Men dog, så er der i vor fædrelandssange så meget, der minder os om, at vi er et folk med en tusindårig historie, et folk som har fostret sønner og døtre, som har ristet deres navne ind i historiens liv. Vi ejer et sprog, der er formet gennem tiderne både af menigmand og af skjald. Og det evner at udtrykke vort inderste selv. Vi bor i et land, hvis bløde linjer gennem tusind år har formet vort folkesind. Til dette folk, dette sprog, dette land, der knyttes vi i den ægte, sunde og sande fædrelandssang. Men fædrelandssangen taler også til os om, hvad vi skal i dag. ”Sit fædreland skylder man alt, hvad man evner”, sagde en god dansk mand engang. Og det er det syn, der som en vajende fane skal løftes over os, når vi synger Danmarks sange. Sangene om pligt, sange om troskab, sangene om offer, sangene om udholdenhed og sangene om kærlighed. Den danske sang styrker også vort håb til fremtiden, sandt sangen ikke blot er udtryk for lyrisk stemning, men også er udtryk for en vilje. ”Mig fryder din ros, din ære. Mig knuger din sorg, dit savn. Hver glans, hver plet vil jeg bære, som falder på Danmarks navn.” Sådan står der i en af vore kønneste fædrelandssange. Og synger vi det med sandhed, så er det Danmarks krav, som mødes med vor vilje. Og hvor der er vilje, der er der håb. Så vil vi da også i aften synge vort lands sange med god samvittighed.
søndag den 22. august 2010
En milepæl for integrationen?
Af Thomas Helbig Hansen
Den skulle være god nok: Nu virker integrationen. Det skriver ihvertfald Berlingske Tidende lørdag.
Baggrunden for den stort opsatte forsideartikel er, at andelen af unge indvandrerkvinder i alderen 20-24 år, der går i gang med en videregående uddannelse, er oppe på imponerende 39% - et helt %-point højere end danske piger i samme aldersgruppe.
I sin begejstring over de flotte tal glemmer Berlingske Tidende imidlertid, at vi hertillands har indrettet os med den såkaldte 24-årsregel. Een af effekterne skulle bl.a. være, at de unge udenlandske damer venter med at gifte sig til de fylder - surprise, surprise - 24 år. Og i mellemtiden kan de jo så passende slå tiden ihjel med at boge den.
Hvorvidt pigerne fuldfører deres uddannelse for slet ikke at tale om hvorvidt de bliver hjemmegående husmødre straks efter kandidatfesten, melder historien ikke noget om.
Det kunne Berlingske passende sætte sig for at undersøge, og det ville i sandhed være en milepæl. For journalistikken.
Den skulle være god nok: Nu virker integrationen. Det skriver ihvertfald Berlingske Tidende lørdag.
Baggrunden for den stort opsatte forsideartikel er, at andelen af unge indvandrerkvinder i alderen 20-24 år, der går i gang med en videregående uddannelse, er oppe på imponerende 39% - et helt %-point højere end danske piger i samme aldersgruppe.
I sin begejstring over de flotte tal glemmer Berlingske Tidende imidlertid, at vi hertillands har indrettet os med den såkaldte 24-årsregel. Een af effekterne skulle bl.a. være, at de unge udenlandske damer venter med at gifte sig til de fylder - surprise, surprise - 24 år. Og i mellemtiden kan de jo så passende slå tiden ihjel med at boge den.
Hvorvidt pigerne fuldfører deres uddannelse for slet ikke at tale om hvorvidt de bliver hjemmegående husmødre straks efter kandidatfesten, melder historien ikke noget om.
Det kunne Berlingske passende sætte sig for at undersøge, og det ville i sandhed være en milepæl. For journalistikken.
lørdag den 7. august 2010
Den konservative krise - og Danmarks
Af Thomas Helbig Hansen
At de konservative er i dyb krise er en gammel nyhed.
Det er imidlertid som om krisen er særlig slem for øjeblikket, hvor Naser Khader er stort set ene om at udtale sig på partiets vegne.
Dette dybt, dybt forvirrede menneske, der på sin rundtur mellem partierne altså nu er havnet hos de konservative, udtaler sig hver dag i samtlige medier om stort og småt. Hidtil har han kæmpet for Lene Espersens ære, men siden i mandags har han dels kritiseret Dansk Folkepartis forslag om at bremse indvandring fra den tredje verden, dels kommenteret det skammelige sagsanlæg mod Lars Hedegaard.
Sagerne burde være konservative mærkesager: Værn af nationen samt beskyttelsen af ytringsfriheden. Khader taler imidlertid til fordel for indvandring fra den tredje verden og gradbøjer i tilgift Hedegaards ytringsfrihed.
Dermed forstærkes ikke bare indtrykket af et parti, der har overladt konservatismen til DF og selv ligner en dårlig kopi af Det radikale Venstre.
Samtidig bliver den konservative krise også et godt billede på Danmarks krise.
Tænk, at man i det 21. århundrede skal opleve en muslim fra Syrien gøre sig til dommer over, hvem vi skal give adgang til Danmark samt hvad vi må hhv. ikke må sige i vort eget land.
Det vækker mindelser om Glistrups herostratisk berømte forslag om at lade dansk forsvar erstatte af en telefonsvarer, der på russisk siger: 'Vi overgiver os!'
At de konservative er i dyb krise er en gammel nyhed.
Det er imidlertid som om krisen er særlig slem for øjeblikket, hvor Naser Khader er stort set ene om at udtale sig på partiets vegne.
Dette dybt, dybt forvirrede menneske, der på sin rundtur mellem partierne altså nu er havnet hos de konservative, udtaler sig hver dag i samtlige medier om stort og småt. Hidtil har han kæmpet for Lene Espersens ære, men siden i mandags har han dels kritiseret Dansk Folkepartis forslag om at bremse indvandring fra den tredje verden, dels kommenteret det skammelige sagsanlæg mod Lars Hedegaard.
Sagerne burde være konservative mærkesager: Værn af nationen samt beskyttelsen af ytringsfriheden. Khader taler imidlertid til fordel for indvandring fra den tredje verden og gradbøjer i tilgift Hedegaards ytringsfrihed.
Dermed forstærkes ikke bare indtrykket af et parti, der har overladt konservatismen til DF og selv ligner en dårlig kopi af Det radikale Venstre.
Samtidig bliver den konservative krise også et godt billede på Danmarks krise.
Tænk, at man i det 21. århundrede skal opleve en muslim fra Syrien gøre sig til dommer over, hvem vi skal give adgang til Danmark samt hvad vi må hhv. ikke må sige i vort eget land.
Det vækker mindelser om Glistrups herostratisk berømte forslag om at lade dansk forsvar erstatte af en telefonsvarer, der på russisk siger: 'Vi overgiver os!'
mandag den 28. juni 2010
fredag den 25. juni 2010
Dansk imam kobler islam og ghetto-vold
Af Jesper M. Rosenløv
Gang på gang belæres den danske befolkning om, at den vold, der udspiller sig i storbyernes ghettokvarterer, intet har med islam at gøre. Vold og uro i disse områder har deres årsag i sociale problemer, hører vi. Der er tale om ”utilpassede unge”, der grundet et afvisende dansk samfund føler sig holdt udenfor og i modsætning til samfundet. De føler frustration og reagerer derfor til tider voldsomt, lyder det.
Hvis dette er forklaringen – og der absolut ingen kulturelle årsager er til de voldelige uroligheder, vi ser rundt om i Danmark – så kan det jo undre, at den danske imam, Abdul Wahid Petersen, føler sig kaldet til at blande sig i sagen om den lukkede Netto-butik på Nørrebro. Hvorfor pokker skal en imam blande sig i den sag? Hvorfor skal der blandes religion ind i en sag, der jo slet ikke bunder i religiøse eller kulturelle spørgsmål?
Men Abdul Wahid Petersen må åbenbart anse det for gavnligt, at netop han blander sig. Han må åbenbart nyde en særlig status i de miljøer, hvori volden udspringer. Og hvorfor nyder han den status? Tjah, det må vel være i kraft af sin funktion som imam. Det må være Petersens logik. Men denne logik afslører i så fald, at der alligevel er en kobling mellem religionen og graden af voldsudøvelse. Hvis en imam kan have indflydelse på hvilket omfang, der udøves ghetto-vold og terror mod danske butikker på Nørrebro, ja så har Petersen foretaget en interessant kobling. Der er åbenbart imamens ”go” eller ”no-go”, der er med til at afgøre, hvor sindssygt disse "unge" opfører sig.
Ved at gøre sig til mægler på baggrund af sin religiøse autoritet, har Wahid Petersen afsløret mere om ghettovoldens årsager, end han sikkert selv bryder sig om. Vi andre kan blot tænke: hvor interessant!
Gang på gang belæres den danske befolkning om, at den vold, der udspiller sig i storbyernes ghettokvarterer, intet har med islam at gøre. Vold og uro i disse områder har deres årsag i sociale problemer, hører vi. Der er tale om ”utilpassede unge”, der grundet et afvisende dansk samfund føler sig holdt udenfor og i modsætning til samfundet. De føler frustration og reagerer derfor til tider voldsomt, lyder det.
Hvis dette er forklaringen – og der absolut ingen kulturelle årsager er til de voldelige uroligheder, vi ser rundt om i Danmark – så kan det jo undre, at den danske imam, Abdul Wahid Petersen, føler sig kaldet til at blande sig i sagen om den lukkede Netto-butik på Nørrebro. Hvorfor pokker skal en imam blande sig i den sag? Hvorfor skal der blandes religion ind i en sag, der jo slet ikke bunder i religiøse eller kulturelle spørgsmål?
Men Abdul Wahid Petersen må åbenbart anse det for gavnligt, at netop han blander sig. Han må åbenbart nyde en særlig status i de miljøer, hvori volden udspringer. Og hvorfor nyder han den status? Tjah, det må vel være i kraft af sin funktion som imam. Det må være Petersens logik. Men denne logik afslører i så fald, at der alligevel er en kobling mellem religionen og graden af voldsudøvelse. Hvis en imam kan have indflydelse på hvilket omfang, der udøves ghetto-vold og terror mod danske butikker på Nørrebro, ja så har Petersen foretaget en interessant kobling. Der er åbenbart imamens ”go” eller ”no-go”, der er med til at afgøre, hvor sindssygt disse "unge" opfører sig.
Ved at gøre sig til mægler på baggrund af sin religiøse autoritet, har Wahid Petersen afsløret mere om ghettovoldens årsager, end han sikkert selv bryder sig om. Vi andre kan blot tænke: hvor interessant!
søndag den 20. juni 2010
De spiller jo for deres land…
Af Jesper M. Rosenløv
Det er noget af en nedtur, det franske landshold i øjeblikket oplever ved VM. Under kampen mod Mexico, som Frankrig tabte med 2-0, var kommentatorerne ganske forbavsede over den ligegyldighed de franske spillere lagde for dagen. Der var ingen gnist, energi eller motivation, lød det gang på gang.
DR-Sportens Martin Laursen udtrykte sig nogenlunde således: De virker nærmest ligeglade… Men de spiller altså for deres land… Alle disse stjernespillere har haft stor succes i deres klubber, men virker altså ikke opsatte til dette her… Man bør altid kunne finde motivation, når man spiller for sit land, men de virker ligeglade.
Hugo Lloris
Bacary Sagna
William Gallas
Eric Abidal
Patrice Evra
Jeremy Toulalan
Abou Diaby
Sidney Govou
Franck Ribery
Florent Malouda
Nicolas Anelka
Hele Frankrigs trup ser således ud:
Det er noget af en nedtur, det franske landshold i øjeblikket oplever ved VM. Under kampen mod Mexico, som Frankrig tabte med 2-0, var kommentatorerne ganske forbavsede over den ligegyldighed de franske spillere lagde for dagen. Der var ingen gnist, energi eller motivation, lød det gang på gang.
DR-Sportens Martin Laursen udtrykte sig nogenlunde således: De virker nærmest ligeglade… Men de spiller altså for deres land… Alle disse stjernespillere har haft stor succes i deres klubber, men virker altså ikke opsatte til dette her… Man bør altid kunne finde motivation, når man spiller for sit land, men de virker ligeglade.
I dagene efter kampen har holdet nærmest været i oprør. En af profilerne, Anelka, er sendt hjem og resten af truppen strejkede fra træningen søndag.
Til det svenske nyhedsbureau TT udtaler den tidligere svenske landsholdsprofil, Ralf Edström, at de franske spillere er forkælede møgunder, der tjener så mange penge, at de tror, at de kan gøre, hvad de har lyst til. ”Man kan ikke reagere sådan. Er man utilfreds, tager man det op efter VM. De spiller for deres land og burde have en form for stolthed”, siger Edström.
Lad os lige se Frankrigs holdopstilling til Mexico-kampen:
Hugo Lloris
Bacary Sagna
William Gallas
Eric Abidal
Patrice Evra
Jeremy Toulalan
Abou Diaby
Sidney Govou
Franck Ribery
Florent Malouda
Nicolas Anelka
Hele Frankrigs trup ser således ud:
Målmænd: Hugo Lloris (Lyon), Steven Mandanda (Marsielle), Cedric Carrasso (Bordeaux)
Forsvar: Patrice Evra (Manchester United), Eric Abidal (Barcelona)
William Gallas (Arsenal), Sebastien Squillaci (Sevilla), Bacary Sagna (Arsenal), Anthony Reveillere (Lyon)
Marc Planus (Bordeaux), Gael Clichy (Arsenal)
Midtbane: Alou Diarra (Bordeaux), Lassana Diarra (Real Madrid), Jeremy Toulalan (Lyon), Franck Ribery (Bayern München), Yoann Gourcuff (Bordeaux), Florent Malouda (Chelsea), Abou Diaby (Arsenal)
Angreb: Thierry Henry (Barcelona), Nicolas Anelka (Chelsea), Djibril Cisse (Panathinaikos), Sidney Govou (Lyon), Mathieu Valbuena (Marsielle), Andre-Pierre Gignac (Toulouse)
Forsvar: Patrice Evra (Manchester United), Eric Abidal (Barcelona)
William Gallas (Arsenal), Sebastien Squillaci (Sevilla), Bacary Sagna (Arsenal), Anthony Reveillere (Lyon)
Marc Planus (Bordeaux), Gael Clichy (Arsenal)
Midtbane: Alou Diarra (Bordeaux), Lassana Diarra (Real Madrid), Jeremy Toulalan (Lyon), Franck Ribery (Bayern München), Yoann Gourcuff (Bordeaux), Florent Malouda (Chelsea), Abou Diaby (Arsenal)
Angreb: Thierry Henry (Barcelona), Nicolas Anelka (Chelsea), Djibril Cisse (Panathinaikos), Sidney Govou (Lyon), Mathieu Valbuena (Marsielle), Andre-Pierre Gignac (Toulouse)
Alt i alt - stjernespillere fra Europas storklubber. Alligevel kan de altså ikke få det til at fungere på banen. Ingen motivation. Det er da mærkeligt...
I øvrigt - se disse link ;-)
Zlatan gider ikke Sveriges landhold længere
Zlatan gider ikke Sveriges landhold længere
fredag den 11. juni 2010
Dansk Folkepartis svigt og Dansk Samlings møde på Hvidsten kro
Af Jesper M. Rosenløv
Møde på Hvidsten kro
Emne: Danmark og EU
Dansk Samling afholder et offentligt møde på Hvidsten Kro søndag den 22. august 2010 fra kl. 11:00 til kl. 16:00.
Mødet forløber således:
- Højtidelighed ved mindestenen for Hvidsten-gruppen kl. 11:00 med kransenedlæggelse.
- Spisning på Hvidsten Kro kl. 12:00.
Derefter taler
- Kasper Støvring – ph.d og post. doc.-stipendiat ved Syddansk Universitet, forfatter bl.a. til bogen Sammenhængskraft
- Thorkil Sohn – cand. jur. og tidligere efterskoleforstander, medlem af Dansk Samling og medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU
- Adam Wagner – landsformand for Dansk Samling, mag. art. i historie
Debat fra kl. 15:00
Afslutning kl. 16:00
Vi vil naturligvis synge danske fædrelandssange under mødet.
Den fælles spisning på Hvidsten Kro koster kr. 220 pr. person, prisen indbefatter en kroanretning med en øl samt kaffe.
Dansk Samling arrangerer gratis bilkørsel fra og til Randers Banegård før og efter mødet efter aftale.
Tilmelding gerne snart, men senest den 7. august 2010 til
Dansk Samling v/Erik Dyring-Olsen
Før 1. juli:Urtevangen 23, 8920 Randers NV
Efter 1. juli: Gl. Hadsundvej 24 A, 8900 Randers C
E-post: dyro@ email.dk telefon: 86439188
Det er 4. gang vi afholder nationale møder tæt på den 29. august i Hvidsten. Vi gør det igen på en smuk og god måde.
Dansk Folkeparti synes at have tabt pusten. Vi må efterhånden erkende, at partiet ikke har været i stand til at standse regeringens forsøg på at indlemme Danmark yderligere i Den Europæiske Unionen. Dansk Folkeparti valgte således at acceptere, at Lissabon-traktaten blev listet igennem i 2008 uden folkeafstemning.
Ethvert ansvarligt nationalt parti ville naturligvis have gjort dette til et kabinetsspørgsmål og aldrig have valgt at stille sine mandater til rådighed for en regering, der gennemførte en så nedrig, udemokratisk og fædrelandsfjendtlig politik. Men det har Dansk Folkeparti gjort - og gør det stadig! Et historisk svigt af dimensioner i forhold til den politik, partiet ellers er blevet valgt til at forsvare.
For at gøre ondt værre, er der en del, der tyder på, at partiet heller ikke længere er i stand til at håndhæve den stramme udlændingepolitik, der ligeledes er en mærkesag for partiet, og som vel har været hovedårsagen til at mange danskere har sat deres kryds ved partiet. I stedet for at standse den reelle tilstrømning til landet, synes partiets politik i stedet at være at genere de mennesker, der kommer hertil mest muligt for derved at score billige points. Sørgeligt.
Men heldigvis er der da stadig bevægelser, der holder fanen og principperne højt. Foreningen Dansk Samling afholder således et interessant møde på Hvidsten Kro d. 22. august i anledning af 67-året for Augustoprøret. Måske fædrelandskærlige kræfter burde lægge deres kræfter her i stedet for i Dansk Folkeparti?
Ethvert ansvarligt nationalt parti ville naturligvis have gjort dette til et kabinetsspørgsmål og aldrig have valgt at stille sine mandater til rådighed for en regering, der gennemførte en så nedrig, udemokratisk og fædrelandsfjendtlig politik. Men det har Dansk Folkeparti gjort - og gør det stadig! Et historisk svigt af dimensioner i forhold til den politik, partiet ellers er blevet valgt til at forsvare.
For at gøre ondt værre, er der en del, der tyder på, at partiet heller ikke længere er i stand til at håndhæve den stramme udlændingepolitik, der ligeledes er en mærkesag for partiet, og som vel har været hovedårsagen til at mange danskere har sat deres kryds ved partiet. I stedet for at standse den reelle tilstrømning til landet, synes partiets politik i stedet at være at genere de mennesker, der kommer hertil mest muligt for derved at score billige points. Sørgeligt.
Men heldigvis er der da stadig bevægelser, der holder fanen og principperne højt. Foreningen Dansk Samling afholder således et interessant møde på Hvidsten Kro d. 22. august i anledning af 67-året for Augustoprøret. Måske fædrelandskærlige kræfter burde lægge deres kræfter her i stedet for i Dansk Folkeparti?
Møde på Hvidsten kro
Emne: Danmark og EU
Dansk Samling afholder et offentligt møde på Hvidsten Kro søndag den 22. august 2010 fra kl. 11:00 til kl. 16:00.
Mødet forløber således:
- Højtidelighed ved mindestenen for Hvidsten-gruppen kl. 11:00 med kransenedlæggelse.
- Spisning på Hvidsten Kro kl. 12:00.
Derefter taler
- Kasper Støvring – ph.d og post. doc.-stipendiat ved Syddansk Universitet, forfatter bl.a. til bogen Sammenhængskraft
- Thorkil Sohn – cand. jur. og tidligere efterskoleforstander, medlem af Dansk Samling og medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU
- Adam Wagner – landsformand for Dansk Samling, mag. art. i historie
Debat fra kl. 15:00
Afslutning kl. 16:00
Vi vil naturligvis synge danske fædrelandssange under mødet.
Den fælles spisning på Hvidsten Kro koster kr. 220 pr. person, prisen indbefatter en kroanretning med en øl samt kaffe.
Dansk Samling arrangerer gratis bilkørsel fra og til Randers Banegård før og efter mødet efter aftale.
Tilmelding gerne snart, men senest den 7. august 2010 til
Dansk Samling v/Erik Dyring-Olsen
Før 1. juli:Urtevangen 23, 8920 Randers NV
Efter 1. juli: Gl. Hadsundvej 24 A, 8900 Randers C
E-post: dyro@ email.dk telefon: 86439188
Det er 4. gang vi afholder nationale møder tæt på den 29. august i Hvidsten. Vi gør det igen på en smuk og god måde.
fredag den 19. marts 2010
Erdogan sætter ny standard
Af Jesper M. Rosenløv
Måske kan vi i Danmark - og i Europa i det hele taget - alligevel lære noget af den tyrkiske leder, Tayyib Erdogan! Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle sige det. Men måske kunne man ligefrem kalde det, som Erdogan nu byder ind med, for en kulturel berigelse. Ikke mindre end en kulturel berigelse, kære læser. Endelig, endelig, endelig kan vi give Vestager, Søvndal og de andre ret, når de påstår, at vi kan lære så meget af de mellemøstlige kulturer. For det, Tyrkiets leder nu kommer med, kan da kun være en berigelse af det mellemfolkelige samkvem – en ny glimrende standard for behandlingen af folk, der ikke har statsborgerskab i de lande, de opholder sig i.
Som protest mod Sveriges anerkendelse af nedslagtningen af godt 1 million armeniere under Første Verdenskrig som folkemord vil Erdogan nemlig nu sende de armeniere, der opholder sig i Tyrkiet uden at have tyrkisk statsborgerskab, ud af landet. For som Erdogan ifølge DR Nyheder erklærer: ”… jeg kan blive nødt til at sende dem ud. De er ikke mine borgere og jeg behøver ikke at beholde dem i mit land.”
Jamen, kære læser – det er da et fremragende princip, som Erdogan her knæsætter! Jeg synes da, man burde overveje, om ikke vi kunne gøre noget af det samme. De tyrkere, der opholder sig i Danmark og som ikke har dansk statsborgerskab – eller som har dobbelt statsborgerskab, og altså har beholdt deres tyrkiske statsborgerskab i strid med dansk lov – har vi vel så heller ingen pligt til at holde på. I øvrigt - gad vide, om det ville kunne mærkes på bundlinjen i de danske budgetter og størrelsen af de sociale udgifter, hvis disse fik en envejsbillet hjem til Tyrkiet?
Jeg ville naturligvis aldrig, ALDRIG, selv have opdaget denne mulighed, når det gælder gangbare optioner i en nations udlændingepolitik. Tro mig. Og var jeg i mit stille sind kommet frem til en sådan overvejelse – ja, så havde jeg i hvert fald aldrig nogen sinde turdet tage emnet repatriering af udenlandske statsborgere op. For jeg ved jo, hvor kede af det nogle meningsdannere på venstrefløjen ville blive.
Men det var jo før Erdogan viste vejen. Nu ser jeg pludselig den danske udlændingepolitik i et helt nyt lys. Sløret er revet fra mine øjne. Tak Erdogan!
Måske kan vi i Danmark - og i Europa i det hele taget - alligevel lære noget af den tyrkiske leder, Tayyib Erdogan! Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle sige det. Men måske kunne man ligefrem kalde det, som Erdogan nu byder ind med, for en kulturel berigelse. Ikke mindre end en kulturel berigelse, kære læser. Endelig, endelig, endelig kan vi give Vestager, Søvndal og de andre ret, når de påstår, at vi kan lære så meget af de mellemøstlige kulturer. For det, Tyrkiets leder nu kommer med, kan da kun være en berigelse af det mellemfolkelige samkvem – en ny glimrende standard for behandlingen af folk, der ikke har statsborgerskab i de lande, de opholder sig i.
Som protest mod Sveriges anerkendelse af nedslagtningen af godt 1 million armeniere under Første Verdenskrig som folkemord vil Erdogan nemlig nu sende de armeniere, der opholder sig i Tyrkiet uden at have tyrkisk statsborgerskab, ud af landet. For som Erdogan ifølge DR Nyheder erklærer: ”… jeg kan blive nødt til at sende dem ud. De er ikke mine borgere og jeg behøver ikke at beholde dem i mit land.”
Jamen, kære læser – det er da et fremragende princip, som Erdogan her knæsætter! Jeg synes da, man burde overveje, om ikke vi kunne gøre noget af det samme. De tyrkere, der opholder sig i Danmark og som ikke har dansk statsborgerskab – eller som har dobbelt statsborgerskab, og altså har beholdt deres tyrkiske statsborgerskab i strid med dansk lov – har vi vel så heller ingen pligt til at holde på. I øvrigt - gad vide, om det ville kunne mærkes på bundlinjen i de danske budgetter og størrelsen af de sociale udgifter, hvis disse fik en envejsbillet hjem til Tyrkiet?
Jeg ville naturligvis aldrig, ALDRIG, selv have opdaget denne mulighed, når det gælder gangbare optioner i en nations udlændingepolitik. Tro mig. Og var jeg i mit stille sind kommet frem til en sådan overvejelse – ja, så havde jeg i hvert fald aldrig nogen sinde turdet tage emnet repatriering af udenlandske statsborgere op. For jeg ved jo, hvor kede af det nogle meningsdannere på venstrefløjen ville blive.
Men det var jo før Erdogan viste vejen. Nu ser jeg pludselig den danske udlændingepolitik i et helt nyt lys. Sløret er revet fra mine øjne. Tak Erdogan!
onsdag den 17. marts 2010
Gymnasiegrundbog: DF = Intolerance, Enhedslisten = Tolerance
Af Jesper M. Rosenløv
For et stykke tid siden bragte jeg historien om den stærkt politisk manipulerende lærebog Medborgerskab – fra teori til praksis, skrevet af Helle Hinge. Bogen er beregnet til faget Kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM) på læreruddannelsen. Men det er naturligvis ikke kun på landets lærerseminarier, man ser fagbøger med en slet skjult politisk dagsorden. Grundbøger, der bruges til undervisning på landets gymnasier, kan naturligvis også være med. Herunder en figur, der skal illustrere den gamle og nye højre-venstrefløjsskala i dansk politik. Bogen hedder Demokrati, magt og politik i Danmark og er skrevet af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Den bruges ofte på både B og C-niveau i samfundsfag.
For et stykke tid siden bragte jeg historien om den stærkt politisk manipulerende lærebog Medborgerskab – fra teori til praksis, skrevet af Helle Hinge. Bogen er beregnet til faget Kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM) på læreruddannelsen. Men det er naturligvis ikke kun på landets lærerseminarier, man ser fagbøger med en slet skjult politisk dagsorden. Grundbøger, der bruges til undervisning på landets gymnasier, kan naturligvis også være med. Herunder en figur, der skal illustrere den gamle og nye højre-venstrefløjsskala i dansk politik. Bogen hedder Demokrati, magt og politik i Danmark og er skrevet af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Den bruges ofte på både B og C-niveau i samfundsfag.
Skulle landets gymnasieelever være i tvivl om, at Dansk Folkeparti er selve indbegrebet af intolerance, så er de det vist ikke efter gennemlæsning af denne ”grundbog”. Det er godt, at vore gymnasieelever får en sober, objektiv og neutral undervisning i samfundsfag. En undervisning, der naturligvis loyalt gengiver de forskellige partiers synspunkter…
Nå, men lad os finde trøst i Grundtvigs ord:
Hvad er da tolerance i nutidens sprog? Er det ikke en neutralitet i den åndelige verden, er det ikke en ligegyldighed for meninger, som angår menneskets højeste anliggender, en ligegyldighed, der forbyder at hade og afsky og fordømme hvilken som helst mening, det måtte være? At tolerance må være dette, når den, som hader og afskyer og fordømmer en mening, uden videre skal kaldes intolerant, og at man således har stemplet mænds adfærd uden hensyn til, hvad meninger det var, det er lige så vist [...] Man ser da let, at vi her som altid kommer til at spørge: er godt og ondt, sandhed og løgn uforsonlige modsætninger? Thi er de det, da kan det dog i grunden ingen tvivl være underkastet, om godt skal hade ondt, om sandhed skal hade løgn, ligesom det er åbenbart, at det onde må hade det gode, at løgn må hade sandhed; forskellen er kun den, at det godes og sandhedens intolerance er god og lovlig, det ondes og løgnens derimod syndig og ond, ja synden og løgnen selv [...] Hvad jeg vil vinde ved denne udvikling, er blot, at man ej, hyllet i dunkle begreber, skal anse det for noget ondt at være intolerant, før man har undersøgt mod hvad, eller lovprise tolerance, som jo kan være det skændigste forræderi mod sandheden og menneskeslægten.
Opdatering 19-2-10: Jeg er blivet oplyst om, at bogen bruges på niveau A og B
onsdag den 3. marts 2010
lørdag den 27. februar 2010
APOLOGETIKEN
Af Jesper M. Rosenløv
Fint og morsomt indlæg af Mikael Jalving på JP-blog om Politikens undskyldning for genoptrykningen af Muhammedtegningerne. Jalving foreslår, at avisen omdøbes til APOLOTIKEN. Jeg synes dog, man bør anerkende, at avisen har præsteret meget andet end denne undskyldning i tidens løb. Avisens forsvar for islamiseringen af Vesten og Islam som sådan kommer efter min mening bedre frem ved at omdøbe avisen til APOLOGETIKEN. Det nye logo og slogan kunne passende se således ud:
Fint og morsomt indlæg af Mikael Jalving på JP-blog om Politikens undskyldning for genoptrykningen af Muhammedtegningerne. Jalving foreslår, at avisen omdøbes til APOLOTIKEN. Jeg synes dog, man bør anerkende, at avisen har præsteret meget andet end denne undskyldning i tidens løb. Avisens forsvar for islamiseringen af Vesten og Islam som sådan kommer efter min mening bedre frem ved at omdøbe avisen til APOLOGETIKEN. Det nye logo og slogan kunne passende se således ud:
Men OK - Jalvings bud er også godt - derfor også et udkast med udgangspunkt i hans idé - Vælg selv kære læser:
torsdag den 25. februar 2010
Nigel Farage giver van Rompoy tørt på
Af Jesper M. Rosenløv
De britiske EU-modtandere kan nu noget, som ikke mange andre kan. Nemlig give korte og ganske fremragende og mindeværdige indlæg i EU-parlamentet, hvor tingene kort og effektivt bliver sat på plads. Vi har tidligere set den konservative Daniel Hennan folde sig ud. I går var det så UKIPs Nigel Farage, der slog hovedet på sømmet overfor EUs præsident Herman van Rompoy.
Se tale her
Udskrift: We were told, that when we had a president we would see a giant global political figure. The man would be the political leader for 500 million people! The man would represent all of us, on the world stage. The man whose job is so important that, you of course, is paid more than president Obama. Well I’m afraid all we got was you… And I’m sorry but that performance earlier that you gave, and I don't want to be rude, but, but, you know really… You have the charisma of a damp rag and the appearance of a low-grade bank clerk and the question I want to ask – that we all want to ask is: 'Who are you? I'd never heard of you. Nobody in Europe have ever heard of you. I would like to ask you president: “Who voted for you? And what mechanism – oh I know democracy is not popular with you lot! – and what mechanism do the peoples of Europe have to remove you? Is this European democracy? Well, I sense though that you’re competent and capable and dangerous. I have no doubt that it is your intention to be the quiet assassin of European democracy and of European nation states. You appear to have a loathing for the very concept of the existence of nation states. Perhaps that’s because you come from Belgium, which of course is pretty much a non-country. But since you took over, we have seen Greece reduced to nothing more than a protectorate. Sir, you have no legitimacy in this job at all – and I can say with confidence that I can speak on behalf of the majority of British people in saying that we don't know you, we don't want you, and the sooner you are put out to grass, the better.
De britiske EU-modtandere kan nu noget, som ikke mange andre kan. Nemlig give korte og ganske fremragende og mindeværdige indlæg i EU-parlamentet, hvor tingene kort og effektivt bliver sat på plads. Vi har tidligere set den konservative Daniel Hennan folde sig ud. I går var det så UKIPs Nigel Farage, der slog hovedet på sømmet overfor EUs præsident Herman van Rompoy.
Se tale her
Udskrift: We were told, that when we had a president we would see a giant global political figure. The man would be the political leader for 500 million people! The man would represent all of us, on the world stage. The man whose job is so important that, you of course, is paid more than president Obama. Well I’m afraid all we got was you… And I’m sorry but that performance earlier that you gave, and I don't want to be rude, but, but, you know really… You have the charisma of a damp rag and the appearance of a low-grade bank clerk and the question I want to ask – that we all want to ask is: 'Who are you? I'd never heard of you. Nobody in Europe have ever heard of you. I would like to ask you president: “Who voted for you? And what mechanism – oh I know democracy is not popular with you lot! – and what mechanism do the peoples of Europe have to remove you? Is this European democracy? Well, I sense though that you’re competent and capable and dangerous. I have no doubt that it is your intention to be the quiet assassin of European democracy and of European nation states. You appear to have a loathing for the very concept of the existence of nation states. Perhaps that’s because you come from Belgium, which of course is pretty much a non-country. But since you took over, we have seen Greece reduced to nothing more than a protectorate. Sir, you have no legitimacy in this job at all – and I can say with confidence that I can speak on behalf of the majority of British people in saying that we don't know you, we don't want you, and the sooner you are put out to grass, the better.
tirsdag den 9. februar 2010
Thank you, EU!
Af Jesper M. Rosenøv
Sagen i sin banale enkelthed: Der er flertal i det danske folketing mod kødklister i de fødevarer, der sælges i danske butikker. Men EU har nu ved en flertalsafgørelse godkendt kødklister i fødevarer.
De principielle spørgsmål er så: 1) Hvem bestemmer? 2) Kan vi, som vi gang på gang er blevet lovet, opretholde vore skrappere krav til fødevarer og miljø?
Svarene er nu klare og entydige: 1) EU bestemmer alt uanset, hvad et demokratisk valgt folketing i Danmark måtte mene. 2) Nej, vi kan ikke opretholde en særlovgivning med skrappere krav.
Tak, så ved vi det. Det var jo lakmusprøven m.h.t. magtforholdet mellem EU og det danske folketing.
Næste gang ryger vores udlændingepolitik (Metoc-dommen), vores indretning af arbejdsmarkedet (Vaxholm-dommen) osv., osv.
Farvel nærhedsprincip, farvel national suverænitet, farvel folkestyre. Vi er færdige…
Politiken: EU tillader kødklister
Politiken: EU vil presse klisterkød i halsen på Danmark
Sagen i sin banale enkelthed: Der er flertal i det danske folketing mod kødklister i de fødevarer, der sælges i danske butikker. Men EU har nu ved en flertalsafgørelse godkendt kødklister i fødevarer.
De principielle spørgsmål er så: 1) Hvem bestemmer? 2) Kan vi, som vi gang på gang er blevet lovet, opretholde vore skrappere krav til fødevarer og miljø?
Svarene er nu klare og entydige: 1) EU bestemmer alt uanset, hvad et demokratisk valgt folketing i Danmark måtte mene. 2) Nej, vi kan ikke opretholde en særlovgivning med skrappere krav.
Tak, så ved vi det. Det var jo lakmusprøven m.h.t. magtforholdet mellem EU og det danske folketing.
Næste gang ryger vores udlændingepolitik (Metoc-dommen), vores indretning af arbejdsmarkedet (Vaxholm-dommen) osv., osv.
Farvel nærhedsprincip, farvel national suverænitet, farvel folkestyre. Vi er færdige…
Politiken: EU tillader kødklister
Politiken: EU vil presse klisterkød i halsen på Danmark
søndag den 7. februar 2010
Venstrefløjens loonier marcherer
Af Jesper M. Rosenløv
Terrorangrebet d.11. september 2001 gør ondt på venstrefløjen. Denne frygtelige begivenhed, hvorunder tusinder af mennesker mistede livet, er svær at håndtere for dem. Hvorfor? De omkomne var jo amerikanere – og desuden amerikanere, der arbejdede i den internationale finansverden. Med andre ord – onde mennesker. Og hvem slog disse onde mennesker ihjel? Islamistiske terrorister - jovist, men jo altså derfor også muslimer. Og således per definition undertrykte stakler, der har krav på sympati.
Men mord er trods alt mord. Det er dog alligevel en meget bitter pille at sluge, at de, der har solet sig i venstrefløjens sympati, skulle stå bag en så frygtelig handling. Dette skaber mental og emotionel dissonans, og det har siden 2001 rumlet inde i hovedet på den venstreorienterede. Rumle, rumle. Men heldigvis er der en løsning. Hvad nu, hvis det i virkeligheden var de onde, der slog sig selv ihjel? Hvad nu, hvis det var regeringen i Washington, der selv var ansvarlig for terrorangrebet? Bingo! Lettelsens suk går gennem venstrefløjen.
Ifølge Politiken i dag træder en gruppe af kendisser nu frem med krav om at få undersøgt, om terrorangrebet i virkeligheden skyldtes et regeringskomplot. Blandt disse finder vi skuespiller Jesper Klein (naturligvis), skuespiller Flemming Jensen (naturligvis), Gasolin'-guitarist Franz Beckerlee (naturligvis), bassist Peter Ingemann (NATURLIGVIS), præst Flemming Pless (NAAAATUUUURLIGVIS!!!)
Aner man et mønster? Ja, det gør man. Venstrefløjens sædvanlige loonier. Men det burde nu stå ethvert fornuftigt tænkende menneske klart, hvor langt ude på overdrevet disse mennesker er. At de offentligt står frem og skilter med deres vanvittige verdenssyn, kan måske undre. Men ved den vanvittige, at han gør noget vanvittigt?
I sin substans er konspirationsteorierne omkring d. 11.september akkurat lige så vanvittige som teorierne omkring Apollo 11s månelanding og benægtelsen af holocaust, som Irans præsident jo i disse år gør sig til talsmand for. Men Irans præsident er jo muslim, og derfor har han for venstrefløjens loonier ret til at blive taget seriøst. Så måske varer det ikke længe, før Jesper Klein og co. også stiller krav om en undersøgelse af, om det nu virkeligt kan passe, at det var nazisterne, der stod bag holocaust. Rumle, rumle. Måske var det i virkeligheden jøderne selv, der stod bag - for at skabe basis for imperialistiske fremstød i Mellemøsten… Ja, hvor for ikke?
Terrorangrebet d.11. september 2001 gør ondt på venstrefløjen. Denne frygtelige begivenhed, hvorunder tusinder af mennesker mistede livet, er svær at håndtere for dem. Hvorfor? De omkomne var jo amerikanere – og desuden amerikanere, der arbejdede i den internationale finansverden. Med andre ord – onde mennesker. Og hvem slog disse onde mennesker ihjel? Islamistiske terrorister - jovist, men jo altså derfor også muslimer. Og således per definition undertrykte stakler, der har krav på sympati.Men mord er trods alt mord. Det er dog alligevel en meget bitter pille at sluge, at de, der har solet sig i venstrefløjens sympati, skulle stå bag en så frygtelig handling. Dette skaber mental og emotionel dissonans, og det har siden 2001 rumlet inde i hovedet på den venstreorienterede. Rumle, rumle. Men heldigvis er der en løsning. Hvad nu, hvis det i virkeligheden var de onde, der slog sig selv ihjel? Hvad nu, hvis det var regeringen i Washington, der selv var ansvarlig for terrorangrebet? Bingo! Lettelsens suk går gennem venstrefløjen.
Ifølge Politiken i dag træder en gruppe af kendisser nu frem med krav om at få undersøgt, om terrorangrebet i virkeligheden skyldtes et regeringskomplot. Blandt disse finder vi skuespiller Jesper Klein (naturligvis), skuespiller Flemming Jensen (naturligvis), Gasolin'-guitarist Franz Beckerlee (naturligvis), bassist Peter Ingemann (NATURLIGVIS), præst Flemming Pless (NAAAATUUUURLIGVIS!!!)
Aner man et mønster? Ja, det gør man. Venstrefløjens sædvanlige loonier. Men det burde nu stå ethvert fornuftigt tænkende menneske klart, hvor langt ude på overdrevet disse mennesker er. At de offentligt står frem og skilter med deres vanvittige verdenssyn, kan måske undre. Men ved den vanvittige, at han gør noget vanvittigt?
I sin substans er konspirationsteorierne omkring d. 11.september akkurat lige så vanvittige som teorierne omkring Apollo 11s månelanding og benægtelsen af holocaust, som Irans præsident jo i disse år gør sig til talsmand for. Men Irans præsident er jo muslim, og derfor har han for venstrefløjens loonier ret til at blive taget seriøst. Så måske varer det ikke længe, før Jesper Klein og co. også stiller krav om en undersøgelse af, om det nu virkeligt kan passe, at det var nazisterne, der stod bag holocaust. Rumle, rumle. Måske var det i virkeligheden jøderne selv, der stod bag - for at skabe basis for imperialistiske fremstød i Mellemøsten… Ja, hvor for ikke?
Findes der overhovedet konspirationsteorier, der trods alt er for vanvittige for venstrefløjens loonier? Jeg begynder at tvivle. For nogle uger siden fremkom Venezuelas Hugo Chavez med den skingrende sindssyge påstand, at det faktisk var USA, der havde forårsaget jordskælvet på Haiti vha. underjordiske prøvesprængninger. Ja, det er en spændende tid, vi lever i.
Abonner på:
Opslag (Atom)