Mugge og Uffe del 1

Dansk imam kobler islam og ghetto-vold

Af Jesper M. Rosenløv

Gang på gang belæres den danske befolkning om, at den vold, der udspiller sig i storbyernes ghettokvarterer, intet har med islam at gøre. Vold og uro i disse områder har deres årsag i sociale problemer, hører vi. Der er tale om ”utilpassede unge”, der grundet et afvisende dansk samfund føler sig holdt udenfor og i modsætning til samfundet. De føler frustration og reagerer derfor til tider voldsomt, lyder det.

Hvis dette er forklaringen – og der absolut ingen kulturelle årsager er til de voldelige uroligheder, vi ser rundt om i Danmark – så kan det jo undre, at den danske imam, Abdul Wahid Petersen, føler sig kaldet til at blande sig i sagen om den lukkede Netto-butik på Nørrebro. Hvorfor pokker skal en imam blande sig i den sag? Hvorfor skal der blandes religion ind i en sag, der jo slet ikke bunder i religiøse eller kulturelle spørgsmål?

Men Abdul Wahid Petersen må åbenbart anse det for gavnligt, at netop han blander sig. Han må åbenbart nyde en særlig status i de miljøer, hvori volden udspringer. Og hvorfor nyder han den status? Tjah, det må vel være i kraft af sin funktion som imam. Det må være Petersens logik. Men denne logik afslører i så fald, at der alligevel er en kobling mellem religionen og graden af voldsudøvelse. Hvis en imam kan have indflydelse på hvilket omfang, der udøves ghetto-vold og terror mod danske butikker på Nørrebro, ja så har Petersen foretaget en interessant kobling. Der er åbenbart imamens ”go” eller ”no-go”, der er med til at afgøre, hvor sindssygt disse "unge" opfører sig.

Ved at gøre sig til mægler på baggrund af sin religiøse autoritet, har Wahid Petersen afsløret mere om ghettovoldens årsager, end han sikkert selv bryder sig om. Vi andre kan blot tænke: hvor interessant!

De spiller jo for deres land…

Af Jesper M. Rosenløv

Det er noget af en nedtur, det franske landshold i øjeblikket oplever ved VM. Under kampen mod Mexico, som Frankrig tabte med 2-0, var kommentatorerne ganske forbavsede over den ligegyldighed de franske spillere lagde for dagen. Der var ingen gnist, energi eller motivation, lød det gang på gang.

DR-Sportens Martin Laursen udtrykte sig nogenlunde således: De virker nærmest ligeglade… Men de spiller altså for deres land… Alle disse stjernespillere har haft stor succes i deres klubber, men virker altså ikke opsatte til dette her… Man bør altid kunne finde motivation, når man spiller for sit land, men de virker ligeglade.

I dagene efter kampen har holdet nærmest været i oprør. En af profilerne, Anelka, er sendt hjem og resten af truppen strejkede fra træningen søndag.

Til det svenske nyhedsbureau TT udtaler den tidligere svenske landsholdsprofil, Ralf Edström, at de franske spillere er forkælede møgunder, der tjener så mange penge, at de tror, at de kan gøre, hvad de har lyst til. ”Man kan ikke reagere sådan. Er man utilfreds, tager man det op efter VM. De spiller for deres land og burde have en form for stolthed”, siger Edström.

Lad os lige se Frankrigs holdopstilling til Mexico-kampen:

Hugo Lloris
Bacary Sagna
William Gallas
Eric Abidal
Patrice Evra
Jeremy Toulalan
Abou Diaby
Sidney Govou
Franck Ribery
Florent Malouda
Nicolas Anelka

Hele Frankrigs trup ser således ud:

Målmænd: Hugo Lloris (Lyon), Steven Mandanda (Marsielle), Cedric Carrasso (Bordeaux)
Forsvar: Patrice Evra (Manchester United), Eric Abidal (Barcelona)
William Gallas (Arsenal), Sebastien Squillaci (Sevilla), Bacary Sagna (Arsenal), Anthony Reveillere (Lyon)
Marc Planus (Bordeaux), Gael Clichy (Arsenal)
Midtbane: Alou Diarra (Bordeaux), Lassana Diarra (Real Madrid), Jeremy Toulalan (Lyon), Franck Ribery (Bayern München), Yoann Gourcuff (Bordeaux), Florent Malouda (Chelsea), Abou Diaby (Arsenal)
Angreb: Thierry Henry (Barcelona), Nicolas Anelka (Chelsea), Djibril Cisse (Panathinaikos), Sidney Govou (Lyon), Mathieu Valbuena (Marsielle), Andre-Pierre Gignac (Toulouse)

Alt i alt - stjernespillere fra Europas storklubber. Alligevel kan de altså ikke få det til at fungere på banen. Ingen motivation. Det er da mærkeligt...

I øvrigt - se disse link ;-)

Zlatan gider ikke Sveriges landhold længere

Aslak Nore: Det danske landshold er fremmedfjendtligt

Dansk Folkepartis svigt og Dansk Samlings møde på Hvidsten kro

Af Jesper M. Rosenløv

Dansk Folkeparti synes at have tabt pusten. Vi må efterhånden erkende, at partiet ikke har været i stand til at standse regeringens forsøg på at indlemme Danmark yderligere i Den Europæiske Unionen. Dansk Folkeparti valgte således at acceptere, at Lissabon-traktaten blev listet igennem i 2008 uden folkeafstemning.

Ethvert ansvarligt nationalt parti ville naturligvis have gjort dette til et kabinetsspørgsmål og aldrig have valgt at stille sine mandater til rådighed for en regering, der gennemførte en så nedrig, udemokratisk og fædrelandsfjendtlig politik. Men det har Dansk Folkeparti gjort - og gør det stadig! Et historisk svigt af dimensioner i forhold til den politik, partiet ellers er blevet valgt til at forsvare.

For at gøre ondt værre, er der en del, der tyder på, at partiet heller ikke længere er i stand til at håndhæve den stramme udlændingepolitik, der ligeledes er en mærkesag for partiet, og som vel har været hovedårsagen til at mange danskere har sat deres kryds ved partiet. I stedet for at standse den reelle tilstrømning til landet, synes partiets politik i stedet at være at genere de mennesker, der kommer hertil mest muligt for derved at score billige points. Sørgeligt.

Men heldigvis er der da stadig bevægelser, der holder fanen og principperne højt. Foreningen Dansk Samling afholder således et interessant møde på Hvidsten Kro d. 22. august i anledning af 67-året for Augustoprøret. Måske fædrelandskærlige kræfter burde lægge deres kræfter her i stedet for i Dansk Folkeparti?

Møde på Hvidsten kro
Emne: Danmark og EU

Dansk Samling afholder et offentligt møde på Hvidsten Kro søndag den 22. august 2010 fra kl. 11:00 til kl. 16:00.

Mødet forløber således:
- Højtidelighed ved mindestenen for Hvidsten-gruppen kl. 11:00 med kransenedlæggelse.
- Spisning på Hvidsten Kro kl. 12:00.

Derefter taler
- Kasper Støvring – ph.d og post. doc.-stipendiat ved Syddansk Universitet, forfatter bl.a. til bogen Sammenhængskraft
- Thorkil Sohn – cand. jur. og tidligere efterskoleforstander, medlem af Dansk Samling og medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU
- Adam Wagner – landsformand for Dansk Samling, mag. art. i historie
Debat fra kl. 15:00

Afslutning kl. 16:00


Vi vil naturligvis synge danske fædrelandssange under mødet.
Den fælles spisning på Hvidsten Kro koster kr. 220 pr. person, prisen indbefatter en kroanretning med en øl samt kaffe.
Dansk Samling arrangerer gratis bilkørsel fra og til Randers Banegård før og efter mødet efter aftale.

Tilmelding gerne snart, men senest den 7. august 2010 til
Dansk Samling v/Erik Dyring-Olsen
Før 1. juli:Urtevangen 23, 8920 Randers NV
Efter 1. juli: Gl. Hadsundvej 24 A, 8900 Randers C
E-post: dyro@ email.dk telefon: 86439188

Det er 4. gang vi afholder nationale møder tæt på den 29. august i Hvidsten. Vi gør det igen på en smuk og god måde.

Erdogan sætter ny standard

Af Jesper M. Rosenløv

Måske kan vi i Danmark - og i Europa i det hele taget - alligevel lære noget af den tyrkiske leder, Tayyib Erdogan! Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle sige det. Men måske kunne man ligefrem kalde det, som Erdogan nu byder ind med, for en kulturel berigelse. Ikke mindre end en kulturel berigelse, kære læser. Endelig, endelig, endelig kan vi give Vestager, Søvndal og de andre ret, når de påstår, at vi kan lære så meget af de mellemøstlige kulturer. For det, Tyrkiets leder nu kommer med, kan da kun være en berigelse af det mellemfolkelige samkvem – en ny glimrende standard for behandlingen af folk, der ikke har statsborgerskab i de lande, de opholder sig i.

Som protest mod Sveriges anerkendelse af nedslagtningen af godt 1 million armeniere under Første Verdenskrig som folkemord vil Erdogan nemlig nu sende de armeniere, der opholder sig i Tyrkiet uden at have tyrkisk statsborgerskab, ud af landet. For som Erdogan ifølge DR Nyheder erklærer: ”… jeg kan blive nødt til at sende dem ud. De er ikke mine borgere og jeg behøver ikke at beholde dem i mit land.”

Jamen, kære læser – det er da et fremragende princip, som Erdogan her knæsætter! Jeg synes da, man burde overveje, om ikke vi kunne gøre noget af det samme. De tyrkere, der opholder sig i Danmark og som ikke har dansk statsborgerskab – eller som har dobbelt statsborgerskab, og altså har beholdt deres tyrkiske statsborgerskab i strid med dansk lov – har vi vel så heller ingen pligt til at holde på. I øvrigt - gad vide, om det ville kunne mærkes på bundlinjen i de danske budgetter og størrelsen af de sociale udgifter, hvis disse fik en envejsbillet hjem til Tyrkiet?

Jeg ville naturligvis aldrig, ALDRIG, selv have opdaget denne mulighed, når det gælder gangbare optioner i en nations udlændingepolitik. Tro mig. Og var jeg i mit stille sind kommet frem til en sådan overvejelse – ja, så havde jeg i hvert fald aldrig nogen sinde turdet tage emnet repatriering af udenlandske statsborgere op. For jeg ved jo, hvor kede af det nogle meningsdannere på venstrefløjen ville blive.

Men det var jo før Erdogan viste vejen. Nu ser jeg pludselig den danske udlændingepolitik i et helt nyt lys. Sløret er revet fra mine øjne. Tak Erdogan!

Gymnasiegrundbog: DF = Intolerance, Enhedslisten = Tolerance

Af Jesper M. Rosenløv

For et stykke tid siden bragte jeg historien om den stærkt politisk manipulerende lærebog Medborgerskab – fra teori til praksis, skrevet af Helle Hinge. Bogen er beregnet til faget Kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM) på læreruddannelsen. Men det er naturligvis ikke kun på landets lærerseminarier, man ser fagbøger med en slet skjult politisk dagsorden. Grundbøger, der bruges til undervisning på landets gymnasier, kan naturligvis også være med. Herunder en figur, der skal illustrere den gamle og nye højre-venstrefløjsskala i dansk politik. Bogen hedder Demokrati, magt og politik i Danmark og er skrevet af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Den bruges ofte på både B og C-niveau i samfundsfag.

Skulle landets gymnasieelever være i tvivl om, at Dansk Folkeparti er selve indbegrebet af intolerance, så er de det vist ikke efter gennemlæsning af denne ”grundbog”. Det er godt, at vore gymnasieelever får en sober, objektiv og neutral undervisning i samfundsfag. En undervisning, der naturligvis loyalt gengiver de forskellige partiers synspunkter…

Nå, men lad os finde trøst i Grundtvigs ord:

Hvad er da tolerance i nutidens sprog? Er det ikke en neutralitet i den åndelige verden, er det ikke en ligegyldighed for meninger, som angår menneskets højeste anliggender, en ligegyldighed, der forbyder at hade og afsky og fordømme hvilken som helst mening, det måtte være? At tolerance må være dette, når den, som hader og afskyer og fordømmer en mening, uden videre skal kaldes intolerant, og at man således har stemplet mænds adfærd uden hensyn til, hvad meninger det var, det er lige så vist [...] Man ser da let, at vi her som altid kommer til at spørge: er godt og ondt, sandhed og løgn uforsonlige modsætninger? Thi er de det, da kan det dog i grunden ingen tvivl være underkastet, om godt skal hade ondt, om sandhed skal hade løgn, ligesom det er åbenbart, at det onde må hade det gode, at løgn må hade sandhed; forskellen er kun den, at det godes og sandhedens intolerance er god og lovlig, det ondes og løgnens derimod syndig og ond, ja synden og løgnen selv [...] Hvad jeg vil vinde ved denne udvikling, er blot, at man ej, hyllet i dunkle begreber, skal anse det for noget ondt at være intolerant, før man har undersøgt mod hvad, eller lovprise tolerance, som jo kan være det skændigste forræderi mod sandheden og menneskeslægten.

Opdatering 19-2-10: Jeg er blivet oplyst om, at bogen bruges på niveau A og B

Mefisto

Fra Coma