fredag den 19. marts 2010
Erdogan sætter ny standard
Måske kan vi i Danmark - og i Europa i det hele taget - alligevel lære noget af den tyrkiske leder, Tayyib Erdogan! Jeg troede ikke, at jeg nogensinde skulle sige det. Men måske kunne man ligefrem kalde det, som Erdogan nu byder ind med, for en kulturel berigelse. Ikke mindre end en kulturel berigelse, kære læser. Endelig, endelig, endelig kan vi give Vestager, Søvndal og de andre ret, når de påstår, at vi kan lære så meget af de mellemøstlige kulturer. For det, Tyrkiets leder nu kommer med, kan da kun være en berigelse af det mellemfolkelige samkvem – en ny glimrende standard for behandlingen af folk, der ikke har statsborgerskab i de lande, de opholder sig i.
Som protest mod Sveriges anerkendelse af nedslagtningen af godt 1 million armeniere under Første Verdenskrig som folkemord vil Erdogan nemlig nu sende de armeniere, der opholder sig i Tyrkiet uden at have tyrkisk statsborgerskab, ud af landet. For som Erdogan ifølge DR Nyheder erklærer: ”… jeg kan blive nødt til at sende dem ud. De er ikke mine borgere og jeg behøver ikke at beholde dem i mit land.”
Jamen, kære læser – det er da et fremragende princip, som Erdogan her knæsætter! Jeg synes da, man burde overveje, om ikke vi kunne gøre noget af det samme. De tyrkere, der opholder sig i Danmark og som ikke har dansk statsborgerskab – eller som har dobbelt statsborgerskab, og altså har beholdt deres tyrkiske statsborgerskab i strid med dansk lov – har vi vel så heller ingen pligt til at holde på. I øvrigt - gad vide, om det ville kunne mærkes på bundlinjen i de danske budgetter og størrelsen af de sociale udgifter, hvis disse fik en envejsbillet hjem til Tyrkiet?
Jeg ville naturligvis aldrig, ALDRIG, selv have opdaget denne mulighed, når det gælder gangbare optioner i en nations udlændingepolitik. Tro mig. Og var jeg i mit stille sind kommet frem til en sådan overvejelse – ja, så havde jeg i hvert fald aldrig nogen sinde turdet tage emnet repatriering af udenlandske statsborgere op. For jeg ved jo, hvor kede af det nogle meningsdannere på venstrefløjen ville blive.
Men det var jo før Erdogan viste vejen. Nu ser jeg pludselig den danske udlændingepolitik i et helt nyt lys. Sløret er revet fra mine øjne. Tak Erdogan!
onsdag den 17. marts 2010
Gymnasiegrundbog: DF = Intolerance, Enhedslisten = Tolerance
For et stykke tid siden bragte jeg historien om den stærkt politisk manipulerende lærebog Medborgerskab – fra teori til praksis, skrevet af Helle Hinge. Bogen er beregnet til faget Kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM) på læreruddannelsen. Men det er naturligvis ikke kun på landets lærerseminarier, man ser fagbøger med en slet skjult politisk dagsorden. Grundbøger, der bruges til undervisning på landets gymnasier, kan naturligvis også være med. Herunder en figur, der skal illustrere den gamle og nye højre-venstrefløjsskala i dansk politik. Bogen hedder Demokrati, magt og politik i Danmark og er skrevet af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Den bruges ofte på både B og C-niveau i samfundsfag.

Skulle landets gymnasieelever være i tvivl om, at Dansk Folkeparti er selve indbegrebet af intolerance, så er de det vist ikke efter gennemlæsning af denne ”grundbog”. Det er godt, at vore gymnasieelever får en sober, objektiv og neutral undervisning i samfundsfag. En undervisning, der naturligvis loyalt gengiver de forskellige partiers synspunkter…
Nå, men lad os finde trøst i Grundtvigs ord:
Hvad er da tolerance i nutidens sprog? Er det ikke en neutralitet i den åndelige verden, er det ikke en ligegyldighed for meninger, som angår menneskets højeste anliggender, en ligegyldighed, der forbyder at hade og afsky og fordømme hvilken som helst mening, det måtte være? At tolerance må være dette, når den, som hader og afskyer og fordømmer en mening, uden videre skal kaldes intolerant, og at man således har stemplet mænds adfærd uden hensyn til, hvad meninger det var, det er lige så vist [...] Man ser da let, at vi her som altid kommer til at spørge: er godt og ondt, sandhed og løgn uforsonlige modsætninger? Thi er de det, da kan det dog i grunden ingen tvivl være underkastet, om godt skal hade ondt, om sandhed skal hade løgn, ligesom det er åbenbart, at det onde må hade det gode, at løgn må hade sandhed; forskellen er kun den, at det godes og sandhedens intolerance er god og lovlig, det ondes og løgnens derimod syndig og ond, ja synden og løgnen selv [...] Hvad jeg vil vinde ved denne udvikling, er blot, at man ej, hyllet i dunkle begreber, skal anse det for noget ondt at være intolerant, før man har undersøgt mod hvad, eller lovprise tolerance, som jo kan være det skændigste forræderi mod sandheden og menneskeslægten.
Opdatering 19-2-10: Jeg er blivet oplyst om, at bogen bruges på niveau A og B
lørdag den 27. februar 2010
APOLOGETIKEN
Fint og morsomt indlæg af Mikael Jalving på JP-blog om Politikens undskyldning for genoptrykningen af Muhammedtegningerne. Jalving foreslår, at avisen omdøbes til APOLOTIKEN. Jeg synes dog, man bør anerkende, at avisen har præsteret meget andet end denne undskyldning i tidens løb. Avisens forsvar for islamiseringen af Vesten og Islam som sådan kommer efter min mening bedre frem ved at omdøbe avisen til APOLOGETIKEN. Det nye logo og slogan kunne passende se således ud:

Men OK - Jalvings bud er også godt - derfor også et udkast med udgangspunkt i hans idé - Vælg selv kære læser:
torsdag den 25. februar 2010
Nigel Farage giver van Rompoy tørt på
De britiske EU-modtandere kan nu noget, som ikke mange andre kan. Nemlig give korte og ganske fremragende og mindeværdige indlæg i EU-parlamentet, hvor tingene kort og effektivt bliver sat på plads. Vi har tidligere set den konservative Daniel Hennan folde sig ud. I går var det så UKIPs Nigel Farage, der slog hovedet på sømmet overfor EUs præsident Herman van Rompoy.
Se tale her
Udskrift: We were told, that when we had a president we would see a giant global political figure. The man would be the political leader for 500 million people! The man would represent all of us, on the world stage. The man whose job is so important that, you of course, is paid more than president Obama. Well I’m afraid all we got was you… And I’m sorry but that performance earlier that you gave, and I don't want to be rude, but, but, you know really… You have the charisma of a damp rag and the appearance of a low-grade bank clerk and the question I want to ask – that we all want to ask is: 'Who are you? I'd never heard of you. Nobody in Europe have ever heard of you. I would like to ask you president: “Who voted for you? And what mechanism – oh I know democracy is not popular with you lot! – and what mechanism do the peoples of Europe have to remove you? Is this European democracy? Well, I sense though that you’re competent and capable and dangerous. I have no doubt that it is your intention to be the quiet assassin of European democracy and of European nation states. You appear to have a loathing for the very concept of the existence of nation states. Perhaps that’s because you come from Belgium, which of course is pretty much a non-country. But since you took over, we have seen Greece reduced to nothing more than a protectorate. Sir, you have no legitimacy in this job at all – and I can say with confidence that I can speak on behalf of the majority of British people in saying that we don't know you, we don't want you, and the sooner you are put out to grass, the better.
tirsdag den 9. februar 2010
Thank you, EU!
Sagen i sin banale enkelthed: Der er flertal i det danske folketing mod kødklister i de fødevarer, der sælges i danske butikker. Men EU har nu ved en flertalsafgørelse godkendt kødklister i fødevarer.
De principielle spørgsmål er så: 1) Hvem bestemmer? 2) Kan vi, som vi gang på gang er blevet lovet, opretholde vore skrappere krav til fødevarer og miljø?
Svarene er nu klare og entydige: 1) EU bestemmer alt uanset, hvad et demokratisk valgt folketing i Danmark måtte mene. 2) Nej, vi kan ikke opretholde en særlovgivning med skrappere krav.
Tak, så ved vi det. Det var jo lakmusprøven m.h.t. magtforholdet mellem EU og det danske folketing.
Næste gang ryger vores udlændingepolitik (Metoc-dommen), vores indretning af arbejdsmarkedet (Vaxholm-dommen) osv., osv.
Farvel nærhedsprincip, farvel national suverænitet, farvel folkestyre. Vi er færdige…

Politiken: EU tillader kødklister
Politiken: EU vil presse klisterkød i halsen på Danmark
søndag den 7. februar 2010
Venstrefløjens loonier marcherer
Terrorangrebet d.11. september 2001 gør ondt på venstrefløjen. Denne frygtelige begivenhed, hvorunder tusinder af mennesker mistede livet, er svær at håndtere for dem. Hvorfor? De omkomne var jo amerikanere – og desuden amerikanere, der arbejdede i den internationale finansverden. Med andre ord – onde mennesker. Og hvem slog disse onde mennesker ihjel? Islamistiske terrorister - jovist, men jo altså derfor også muslimer. Og således per definition undertrykte stakler, der har krav på sympati.Men mord er trods alt mord. Det er dog alligevel en meget bitter pille at sluge, at de, der har solet sig i venstrefløjens sympati, skulle stå bag en så frygtelig handling. Dette skaber mental og emotionel dissonans, og det har siden 2001 rumlet inde i hovedet på den venstreorienterede. Rumle, rumle. Men heldigvis er der en løsning. Hvad nu, hvis det i virkeligheden var de onde, der slog sig selv ihjel? Hvad nu, hvis det var regeringen i Washington, der selv var ansvarlig for terrorangrebet? Bingo! Lettelsens suk går gennem venstrefløjen.
Ifølge Politiken i dag træder en gruppe af kendisser nu frem med krav om at få undersøgt, om terrorangrebet i virkeligheden skyldtes et regeringskomplot. Blandt disse finder vi skuespiller Jesper Klein (naturligvis), skuespiller Flemming Jensen (naturligvis), Gasolin'-guitarist Franz Beckerlee (naturligvis), bassist Peter Ingemann (NATURLIGVIS), præst Flemming Pless (NAAAATUUUURLIGVIS!!!)
Aner man et mønster? Ja, det gør man. Venstrefløjens sædvanlige loonier. Men det burde nu stå ethvert fornuftigt tænkende menneske klart, hvor langt ude på overdrevet disse mennesker er. At de offentligt står frem og skilter med deres vanvittige verdenssyn, kan måske undre. Men ved den vanvittige, at han gør noget vanvittigt?
I sin substans er konspirationsteorierne omkring d. 11.september akkurat lige så vanvittige som teorierne omkring Apollo 11s månelanding og benægtelsen af holocaust, som Irans præsident jo i disse år gør sig til talsmand for. Men Irans præsident er jo muslim, og derfor har han for venstrefløjens loonier ret til at blive taget seriøst. Så måske varer det ikke længe, før Jesper Klein og co. også stiller krav om en undersøgelse af, om det nu virkeligt kan passe, at det var nazisterne, der stod bag holocaust. Rumle, rumle. Måske var det i virkeligheden jøderne selv, der stod bag - for at skabe basis for imperialistiske fremstød i Mellemøsten… Ja, hvor for ikke?
