lørdag den 27. februar 2010

APOLOGETIKEN

Af Jesper M. Rosenløv

Fint og morsomt indlæg af Mikael Jalving på JP-blog om Politikens undskyldning for genoptrykningen af Muhammedtegningerne. Jalving foreslår, at avisen omdøbes til APOLOTIKEN. Jeg synes dog, man bør anerkende, at avisen har præsteret meget andet end denne undskyldning i tidens løb. Avisens forsvar for islamiseringen af Vesten og Islam som sådan kommer efter min mening bedre frem ved at omdøbe avisen til APOLOGETIKEN. Det nye logo og slogan kunne passende se således ud:




Men OK - Jalvings bud er også godt - derfor også et udkast med udgangspunkt i hans idé - Vælg selv kære læser:

torsdag den 25. februar 2010

Nigel Farage giver van Rompoy tørt på

Af Jesper M. Rosenløv

De britiske EU-modtandere kan nu noget, som ikke mange andre kan. Nemlig give korte og ganske fremragende og mindeværdige indlæg i EU-parlamentet, hvor tingene kort og effektivt bliver sat på plads. Vi har tidligere set den konservative Daniel Hennan folde sig ud. I går var det så UKIPs Nigel Farage, der slog hovedet på sømmet overfor EUs præsident Herman van Rompoy.


Se tale her

Udskrift:
We were told, that when we had a president we would see a giant global political figure. The man would be the political leader for 500 million people! The man would represent all of us, on the world stage. The man whose job is so important that, you of course, is paid more than president Obama. Well I’m afraid all we got was you… And I’m sorry but that performance earlier that you gave, and I don't want to be rude, but, but, you know really… You have the charisma of a damp rag and the appearance of a low-grade bank clerk and the question I want to ask – that we all want to ask is: 'Who are you? I'd never heard of you. Nobody in Europe have ever heard of you. I would like to ask you president: “Who voted for you? And what mechanism – oh I know democracy is not popular with you lot! – and what mechanism do the peoples of Europe have to remove you? Is this European democracy? Well, I sense though that you’re competent and capable and dangerous. I have no doubt that it is your intention to be the quiet assassin of European democracy and of European nation states. You appear to have a loathing for the very concept of the existence of nation states. Perhaps that’s because you come from Belgium, which of course is pretty much a non-country. But since you took over, we have seen Greece reduced to nothing more than a protectorate. Sir, you have no legitimacy in this job at all – and I can say with confidence that I can speak on behalf of the majority of British people in saying that we don't know you, we don't want you, and the sooner you are put out to grass, the better.

tirsdag den 9. februar 2010

Thank you, EU!

Af Jesper M. Rosenøv

Sagen i sin banale enkelthed: Der er flertal i det danske folketing mod kødklister i de fødevarer, der sælges i danske butikker. Men EU har nu ved en flertalsafgørelse godkendt kødklister i fødevarer.

De principielle spørgsmål er så: 1) Hvem bestemmer? 2) Kan vi, som vi gang på gang er blevet lovet, opretholde vore skrappere krav til fødevarer og miljø?

Svarene er nu klare og entydige: 1) EU bestemmer alt uanset, hvad et demokratisk valgt folketing i Danmark måtte mene. 2) Nej, vi kan ikke opretholde en særlovgivning med skrappere krav.

Tak, så ved vi det. Det var jo lakmusprøven m.h.t. magtforholdet mellem EU og det danske folketing.

Næste gang ryger vores udlændingepolitik (Metoc-dommen), vores indretning af arbejdsmarkedet (Vaxholm-dommen) osv., osv.

Farvel nærhedsprincip, farvel national suverænitet, farvel folkestyre. Vi er færdige…




Politiken: EU tillader kødklister
Politiken: EU vil presse klisterkød i halsen på Danmark

søndag den 7. februar 2010

Venstrefløjens loonier marcherer

Af Jesper M. Rosenløv

Terrorangrebet d.11. september 2001 gør ondt på venstrefløjen. Denne frygtelige begivenhed, hvorunder tusinder af mennesker mistede livet, er svær at håndtere for dem. Hvorfor? De omkomne var jo amerikanere – og desuden amerikanere, der arbejdede i den internationale finansverden. Med andre ord – onde mennesker. Og hvem slog disse onde mennesker ihjel? Islamistiske terrorister - jovist, men jo altså derfor også muslimer. Og således per definition undertrykte stakler, der har krav på sympati.

Men mord er trods alt mord. Det er dog alligevel en meget bitter pille at sluge, at de, der har solet sig i venstrefløjens sympati, skulle stå bag en så frygtelig handling. Dette skaber mental og emotionel dissonans, og det har siden 2001 rumlet inde i hovedet på den venstreorienterede. Rumle, rumle. Men heldigvis er der en løsning. Hvad nu, hvis det i virkeligheden var de onde, der slog sig selv ihjel? Hvad nu, hvis det var regeringen i Washington, der selv var ansvarlig for terrorangrebet? Bingo! Lettelsens suk går gennem venstrefløjen.

Ifølge Politiken i dag træder en gruppe af kendisser nu frem med krav om at få undersøgt, om terrorangrebet i virkeligheden skyldtes et regeringskomplot. Blandt disse finder vi skuespiller Jesper Klein (naturligvis), skuespiller Flemming Jensen (naturligvis), Gasolin'-guitarist Franz Beckerlee (naturligvis), bassist Peter Ingemann (NATURLIGVIS), præst Flemming Pless (NAAAATUUUURLIGVIS!!!)

Aner man et mønster? Ja, det gør man. Venstrefløjens sædvanlige loonier. Men det burde nu stå ethvert fornuftigt tænkende menneske klart, hvor langt ude på overdrevet disse mennesker er. At de offentligt står frem og skilter med deres vanvittige verdenssyn, kan måske undre. Men ved den vanvittige, at han gør noget vanvittigt?

I sin substans er konspirationsteorierne omkring d. 11.september akkurat lige så vanvittige som teorierne omkring Apollo 11s månelanding og benægtelsen af holocaust, som Irans præsident jo i disse år gør sig til talsmand for. Men Irans præsident er jo muslim, og derfor har han for venstrefløjens loonier ret til at blive taget seriøst. Så måske varer det ikke længe, før Jesper Klein og co. også stiller krav om en undersøgelse af, om det nu virkeligt kan passe, at det var nazisterne, der stod bag holocaust. Rumle, rumle. Måske var det i virkeligheden jøderne selv, der stod bag - for at skabe basis for imperialistiske fremstød i Mellemøsten… Ja, hvor for ikke?

Findes der overhovedet konspirationsteorier, der trods alt er for vanvittige for venstrefløjens loonier? Jeg begynder at tvivle. For nogle uger siden fremkom Venezuelas Hugo Chavez med den skingrende sindssyge påstand, at det faktisk var USA, der havde forårsaget jordskælvet på Haiti vha. underjordiske prøvesprængninger. Ja, det er en spændende tid, vi lever i.

fredag den 5. februar 2010

Under halvmånen

Af Jesper M. Rosenløv

Nyt kildearkiv på NOMOS' hjemmeside

Fra introduktionen

UNDER HALVMÅNEN

Kildearkiv til belysning af muslimsk herredømme over ikke-muslimer gennem historien

Det er blevet god tone at fremhæve Islam som fredens og tolerancens religion. De muslimske erobringer fra 600-tallet og frem fremstilles ofte som værende foregået i respekt for de oprindelige folks religion og sædvaner – det være sig i Mellemøsten, Nordafrika, Spanien, Lilleasien og på Balkan. Gang på gang tegnes et billede af f.eks. kristnes og jøders levevilkår i disse erobrede muslimske områder som havende været ganske tålelige. Denne gængse fremstilling findes i bl.a. akademisk litteratur, i skolebøger beregnet til både børne- og ungdomsuddannelser samt i historiske dokumentarudsendelser. De ikke-muslimske grupperinger blev respekteret som ”Bogens folk” , og fik derfor af de muslimske erobrere lov til at beholde deres religion og helligsteder mod en ubetydelig betaling af en særlig kopskat, lyder det.

Disse skildringer tjener ofte som et idealbillede på tolerance, gensidig dialog og kulturudveksling mellem jøder, kristne og muslimer – skildringer, der endog fremholdes som idealer for skabelsen af multikulturelle samfund i vor egen tid. Desuden fremstilles den påståede muslimske tolerance gerne som noget, der i samtiden stod i skærende kontrast til de forhold, der gjorde sig gældende for ikke-kristne i de områder, der var behersket af kristne. Modsat de muslimske herskere var de kristne særdeles intolerante, lyder det ofte med en slet skjult snert af vestligt kulturelt selvhad.

I dette kildearkiv vil vi forsøge at sætte fokus på denne idealiserede fremstilling af de muslimske erobringer og det muslimske herredømme over ikke-muslimer – fra erobringernes start frem til i dag. Som det med al tydelighed fremgår af kilderne, holder glansbilledet nemlig ikke. F.eks. viser den ovenfornævnte ”ubetydelige” kopskat sig generelt snarere at kunne sammenlignes med beskyttelsespenge som grupperinger af ikke-muslimske andenrangsborgere (dhimmier) afpresses af en fjendtligt indstillet muslimsk øvrighed for at undgå de allerværste chikanerier, vold og undertrykkelse. At denne beskyttelse dog ofte var så som så, og at den altid – alt efter herskernes religiøse luner – kunne ophæves og afløses af diskrimination, forfølgelse og mord fremgår af kilderne.

Den kendsgerning, at det muslimske herredømme fremviser talrige eksempler på intolerance, diskrimination, forfølgelse og folkemord skal dog ikke tjene til at skjule det faktum, at sådanne forfølgelser ligeledes er foregået i kristne områder. Men formidlingen kilder, der ofte overses (eller fravælges) i dag, kan forhåbentligt være med til at nuancere det historiske billede af de religiøse konflikter, der har udspillet sig bl.a. mellem jøder, kristne og muslimer. Dermed er der måske skabt en bredere basis for indsigt i religiøs fanatisme i det hele taget.

Kilderne er i første omgang primært ordnet geografisk efter lande / områder. I de enkelte geografiske undergrupper er kilderne ordnet kronologisk.

NOMOS modtager gerne materiale fra læserne

tirsdag den 2. februar 2010

Mytedræberne på TV 2 News

Det var ganske surrealistisk at høre indslaget om indvandrerkvinders jobfrekvens på TV2 News 2. feb. 2010. Budskabet var ganske klart: Indvandrerkvinder er ikke mere arbejdsløse end danske kvinder. Det er en myte. Faktisk viser en ny rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at indvandrerkvinder siger ja-tak til flere jobtilbud fra arbejdsformidlingen end danskerne gør, lød det. Kom ikke her!

I studiet kunne Jan Rasmussen for København Kommunes jobformidling bekræfte dette billede.

Men samtidig fik vi fra Jan Rasmussen en (noget selvmodsigende) beskrivelse af den store indsats som Københavns Kommune havde måttet iværksætte og målrette mod netop indvandrerkvinderne. Man havde f.eks. fremskyndet jobtilbuddene til netop disse, man havde oprettet særlige sprogkurser, der sigtede på arbejdsmarkedet, og man havde lavet en særlig ordning for mødre, idet indvandrerkvinder ofte havde mange børn.


Overvej dette nærmere et øjeblik, kære læser… Er nyheden så ikke nærmere denne: Indvandrerkvinderne finder ikke selv et job. Kun med en stor, målrettet - og for skatteborgerne bekostningsfuld – indsats fra arbejdsformidlingen, kommer indvandrerkvinderne op på niveau med de danske kvinder?

Jo, det er vel egentlig essensen, hvis man tænker det igennem. Men det er givet en forkert vinkling for TV 2 News af netop dette emne. Ak ja…